Beskrivelse
Indbydende 2-værelseslejlighed – klar til indflytning
Nu kan du overtage og flytte direkte ind i denne lyse og indbydende lejlighed med stor altanterrasse, elevator, dørtelefon, egen P-plads i kælder samt 2 depotrum.
Lejligheden er beliggende på nordsiden af Horsens Havn i maritime omgivelser med den nye kanal lige udenfor døren. Her er der mulighed for at kombinere det pulserende byliv med nærhed til natur og det nye havneområde, der i disse år er under forvandling til en helt ny bydel med attraktive boliger, butikker og restauranter. Lejlighederne er opført i kvalitets materialer, i en moderne og tidssvarende stil, hvor hensynet til udsigt og sol har været alt afgørende for arkitekten. Inventaret er lyst og lækkert, fra HTH – og på gulvene i opholdsrum og værelse ligger et flot, lyst laminatgulv. Her er gulvvarme overalt og ejendommen opvarmes med fjernvarme. Boligen har endvidere installeret ventilationsanlæg for det gode klima. Lejligheden er indrettet med entre med garderobeplads, praktisk køkken med diverse hårde hvidevarer i åben forbindelse med alrum/stue. Fra alrum/stue er der udgang til en sydvestvendt og overdækket altanterrasse med en flot udsigt ud over de smukke fællesarealer samt kig til havnebassinet. På altanterrassen er der adgang til eget depotrum. Herudover et dejligt soveværelse med rummelige skydedørs skabe og ligeledes udgang til altanterrassen. Til sidst et flot badeværelse med bruseniche og plads til vaskesøjle. Lige udenfor lejlighedens entredør finder du elevatoren som fører direkte ned til den store parkeringskælder. I parkeringskælderen finder du din helt egen nummererede parkeringsplads, endnu et eget depotrum samt cykelparkering. Har du el-bil – kan det oplyses at der ved Menu findes hurtig ladere.
Lejligheden må fremlejes og det er ligeledes tilladt at holde husdyr som f.eks. hund eller kat.
Alt i alt en fremragende plug and play løsning – hvor alt er som det skal være – meget centralt i Horsens – i velfungerende ejerforening. Er du interesseret i at høre mere om denne spændende lejlighed tæt på byens centrum, så tøv ikke med at bestille en fremvisning.


