Beskrivelse
Pæn treværelses med dejligt lysindfald og god altan
Denne lejlighed i Haslev fremstår i rigtig pæn stand, og boligens planløsning er virkelig optimal. I kan således se frem til to gode værelser og et rummeligt køkken samt en stor stue. Som endnu et plus byder hjemmet på egen altan, som får både eftermiddags- og aftensol. Lejligheden har til huse på første sal i et toetagers byggeri fra 2007. Placeringen her øverst i ejendommen sikrer lidt mere privatliv, ligesom det bidrager til det fine lysindfald. Inden døre præsenterer boligen sig med hvide vægge og lofter samt gennemgående gulve i træ-look. Entréen, stuen og køkkenet ligger i åbent rumforløb – en velvalgt løsning, der giver en dejlig fornemmelse af plads og luft. I entréen er der integreret garderobe og indbygget skab. Den centrale stue kan indrettes med en afslappende sofaafdeling, og via glasdøren er der udgang til altanen. Spisebordet kan I stille i køkkenet, der er holdt i et enkelt, hvidt design. Her er der tænkt over funktionaliteten i form af mange skabe og skuffe til opbevaring. Køkkenet er udstyret med hvidevarer i børstet stål, deriblandt en opvaskemaskine, som letter hverdagens gøremål. De to værelser vender mod øst, og begge har som nævnt en fornuftig størrelse, så I kan etablere henholdsvis soveværelse og kontor eller børneværelse. Afslutningsvis indeholder lejligheden et veldisponeret badeværelse, som er udført med hvidt inventar og mørkt flisegulv. Brusehjørnet er beklædt med samme flisetype, og det har linjeafløb samt brusevæg i glas. I de lune måneder fungerer altanen som en skøn forlængelse af boligen. Med et cafébord og et par blomsterkasser kan den blive et hyggeligt ekstra opholdsrum under åben himmel. Lejligheden ligger i et grønt og fredeligt kvarter, tæt på både skole og dagtilbud. Fra adressen er der blot en kort cykeltur til bymidtens handlemuligheder og til stationen….