Beskrivelse
Velkommen til dette indflytningsklare og veldisponeret rækkehus med en rolig beliggenhed, der er omringet af marker og tæt på strand og natur. Huset består af 64 kvadratmeter med en praktisk planløsning. Her er der god plads til den enlige eller parret, som ønsker mulighed for at være tæt på naturen og det liv der er omkring. Rækkehuset har en rummelig stue, hvor der er masser af plads og muligheder, og det dejlige lysindfald i den rummelige stue inviterer til hyggelige stunder med hele familien. Der er direkte udgang til terrassen samt en overdækket terrasse, hvor fornemmelsen af frisk natur og de sene sommeraftener kan nydes til fulde. Køkkenet fremstår lyst og velholdt, og her kan sagtens bruges gode timer på madlavning. Badeværelset har brus og et farverigt udtryk, der er meget klassisk for et hjem bygget i 70erne. Slutteligt byder rækkehuset naturligvis på et værelse og et bryggers. I kommer til at bo på en rolig beliggenhed tæt på blandt andet smuk natur og Hyllinges hyggelige kirke, legeplads og shelterplads. Tæt på hjemmet finder I også børnehave, institution og skole, som I kan gå til på blot få minutter. Med kun 16 minutters kørsel til Næstved kan I hurtigt nyde godt af byens liv med alverdens butikker, caféer og restauranter samt kulturelle tilbud, selvom I bosætter jer i landlige omgivelser….