Beskrivelse
Fantastisk fuldmuret villa i det sydlige Ikast
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/1 – klik på billede –
Villaen ligger på en stille stikvej ca. 700 m fra den lokale skole og SFO, som kan nås via et sammenhængende stisystem, der tager dig rundt i hele Sydbyen, uden at skulle over en ”stor” vej.
Denne villa har fået den helt store tur af sælger, så de 161 m2 bolig udnyttes helt optimalt. I 2023 blev en gennemgående renovering af husets indre afsluttet, med bl.a. nyt køkken, to nye badeværelser og nye gulve. I 2013 blev villaen efterisoleret og fik nyt tag. Det skal også nævnes at sælger har lagt ny belægning foran huset.
Selve villaen indeholder et bryggers med adgang til et af de to badeværelser. Fra bryggers er der ligeledes adgang til det store køkken alrum der er i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er i hvide elementer fra KVIK med hvidevarerne er fra SIEMENS, hvor specielt en kombineret dampovn og kombineret mikroovn i fuld størrelse bør fremhæves. Her er der rigtig god plads i skuffer og skabe. Der er ligeledes plads til, at hele familien kan være med i køkkenet uden, det bliver trængt. Der kan også let dækkes op til hele den store familie i alrummet. I ”stueafdelingen” er der god plads til at have en stor sofa mm. Fra alrummet er der også udgang til den hyggelige udestue der ligger mod syd. Alrummet er hjertet i huset hvorfra der adgang til de tre store børneværelser. I den anden ende af huset finder vi det andet badeværelse der ligger lige ved soveværelset og det ”lille” værelse der pt. bliver brugt til kontor. Det ville også være oplagt til værelse til den mindst af børnene.
Haven der er lukket og ligger på sydsiden af vejen er nem at vedligeholde. Villaen fremstår hyggelig og lige til at flytte ind i….