Jerichausgade 41, 1777 København V

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot og eftertragtet rækkehus i Humlebyen

På en af Humlebys yderst eftertragtede adresser udbyder vi nu dette fine rækkehus – og her er tale om både en bolig og en adresse i høj kurs!Vi inviterer indenfor til 137 lyse og indbydende boligkvadratmeter, der fordeler sig over tre etager – og dertil kommer kælderens 48 gode bonuskvadratmeter. I stueplan præsenteres I for et strømlinet køkken med integrerede hvidevarer og en skøn stue, der tilsammen sætter rammerne for et dejligt familieliv. Dertil kommer et gæstetoilet, og går I ud i entréen, ledes I videre op på førstesalen, hvor I finder to værelser og et badeværelse, der er indrettet med rene linjer og rainshower. Bevæger I jer op på anden sal, mødes I af en stor dagligstue, der på smukkeste vis fuldendes af loft til kip. Det er også nærliggende at undersøge mulighederne for at etablere værelser her, hvis jeres behov snarere er til det. Slutteligt kommer kælderen, der byder på gangareal og fire disponible rum, hvoraf ét har funktion som bryggers.Ejendommen:Ejendommen dateres tilbage til år 1888 og står med et flot arkitektonisk udtryk, der vidner om Humlebys sjæl og historie. Taget er naturskifer og af nyere dato. Indendøre prydes indretningen af herskabelige detaljer, hvor vi særligt kan fremhæve det flotte plankegulv, rosetter i loftet og sprossede dannebrogsvinduer, der inviterer lyset indenfor i hjemmet. En dør i stuen skaber en glidende overgang mellem ude og inde, og ude venter jer en dejlig terrasse, der er nydeligt anlagt med fliser og har plads til liggestole, havemøbler og grill. I får med andre ord gode muligheder for udeliv, og forestil jer blot at nyde et glas vin eller et måltid mad under solen.Området:Som en lille by, inde midt i byen, ligger Humleby, der er et af Københavns mest eftertragtede steder at slå sig ned. Kvarteret ligger som en oase mellem Carlsberg Byen og Vesterbro, og begge disse kvarterer byder på alskens velrenommerede caféer og restauranter såvel som butikker, I kan frekventere. På under ti minutter kan I gå til Enghaveparken, Istedgade og Enghave Plads med metro, ligesom der ikke er mere end nogle få hundrede meter til Elefanterne i Carlsberg Byen samt Søndermarken. Beliggenheden er samtidig yderst rolig og familievenlig, og I får gåafstand til dagligvarer, daginstitution, legepladser og skole.Lyder det her som et hjem for jer? Så byder vi mere end gerne på en fremvisning.Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderligere oplysninger, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek, er Du altid velkommen til at kontakte os.Vi anbefaler endvidere, at Du følger os på Instagram og Facebook hvor vi tillige ofte annoncerer nye boliger før de rammer diverse boligsites på internettet. Hvis Du overvejer et salg eller blot et pristjek af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en gratis salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt vil vurdere Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Jerichausgade 41 , 1777 København V12.495.000 kr.82.150 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.004 kr/mdrRækkehusEnergimærke: CStørrelse: 137 ㎡Grund: 75 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1888Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-29 check den her