Beskrivelse
På Jernbanegade 40 i Kjellerup ligger dette fine rækkehus på 82 kvm fordelt over halvandet plan. I får også glæde af en sydvendt have, og foran ejendommen er der en stor, fælles carport. I stueplan har I et badeværelse og et opholdsmiljø med køkken og stue i åben forbindelse, mens førstesalen rummer to værelser. I bliver en del af en billig forening, og hjemmet egner sig godt til parret i alle aldre.Kjellerup ligger i hjertet af Jylland og har alt, hvad I skal bruge til hverdagen og fritiden. Fra adressen er I tæt på det charmerende torv, hvor flere spisesteder, dagligvareforretninger og butikker præsenterer sig. Derudover er der også skole, dagtilbud og et bredt udvalgt af idrætsaktiviteter, og lokalsamfundet er stærkt og har et hav af arrangementer med musik, biografture og foredrag. Som bonus er byen placeret midt imellem Silkeborg og Viborg.Rækkehuset er fra 1984 og er udført med gule mursten, hvide vinduesrammer og rødt tag. I træder indenfor via entréen, hvor der er skabsløsninger. Ret fremme har I badeværelset, som har et separat bruseområde og plads til vaskesøjlen, og på højre hånd kommer I til køkkenet. Vinkelkøkkenet er udført med lyse fronter og masser af arbejdsrum, og hele opholdsmiljøet modtager et gavmildt lysindfald fra øst og vest. Fra stuen mod vest er der endda udgang til haven. Førstesalen afrunder boligen med to gode værelser, som begge har skråvinduer.Haven er nem at passe, da den primært er anlagt som en fliseterrasse. Et par trin fører op til den anden del af haven, som består af et nydeligt bed med forskellig beplantning….