Beskrivelse
Moderne og opdateret lejlighed i Køge Centrum
Det glade hjerte lever længst, så gør jer klar til at forlænge livet, når I flytter til Jernstøbervænget 7B, 1. Her bliver I en del af en velfungerende og hjemlig ejerforening bestående af fem husstande, alt imens den moderniserede lejlighed bliver jeres helle.INDRETNINGUnder hjemmets 151 kvadratmeter er der lagt gennemgående gulvvarme, men det er ikke den eneste forkælelse, for øjne og sind tilgodeses med skæve vinkler, en imponerende loftshøjde og vinduespartier i forskellige dybder og placeringer. Planløsningen er veldisponeret med en entré, et stort badeværelse med vaske-/tørrefaciliteter, toilet og separat bruseniche samt et soveværelse med god sengeplads.Hjemmets leverum er en kombination mellem køkken-alrum og opholdsstuen, og det er særligt her, at de skæve linjer kommer til sin ret. I 2019 blev køkkenet opdateret med elementer fra Kvik, og her er der Quooker med både koldt, kogende og boblende vand, kombiovn samt en køkkenø bestående af en kogeplade med integreret emfang og et øl-/vinkøleskab. Når solen viser sig fra sin gavmilde side, bliver hjemmets indre endnu smukkere, og i spisestuen kan de to dobbelte døre slås op mod de franske altaner – og hyggestunderne tager afsæt i opholdsstuen.EJENDOMHvordan lyder gode parkeringsforhold, stor have og eget værksted? Det er i hvert fald noget, I godt kan begynde at vænne jer til tanken om, da I kan parkere bilen lige ude foran ejendommen, I får brugsret til haven med fliseterrasse og græsplæne, og skuret er blevet åbnet op, således der er plads til et værksted. OMRÅDEI bosætter jer i smørhullet mellem naturskønne Køge Ås og Køges charmerende handelsliv, der folder sig ud på brostensbelagte gader, hyggelige spisesteder og diverse butikker. Der er én kilometer til Køge Havn og to kilometer til Søndre Strand, så I kan nyde de maritime omgivelser, og fra Køge Station tager det 40 minutter at komme til Københavns Hovedbanegård, hvilket må tiltale pendleren. Fritiden kan bruges på at besøge diverse kulturelle tilbud med bibliotek, museer og biograf, kroppen kan aktiveres med alt diverse sportstilbud, og de ugentlige indkøb kan klares på gåben….