Beskrivelse
Veldisponeret familievilla med frodig have – 300 meter fra Gribskov
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/10 – klik på billede –
Hvis I gerne vil bo grønt og fredeligt med alle dagligdagens bekvemmeligheder inden for kort rækkevidde, er denne villa i Hillerød Øst et rigtigt godt bud. Villaen er suverænt godt placeret på den rolige del af Jespervej, hvor der kun er lokal trafik. Her kan I nyde freden og roen i den frodige have, som har gode terrasser med mulighed for altid at vælge sol eller skygge efter behov. Kvarteret er omgivet af grønne områder, og fra huset er der kun 300 meter til Gribskov, som byder på vidunderlige naturoplevelser. Der er endnu kortere til skole, og I finder også daginstitution og fritidsaktiviteter inden for gåafstand. Samtidig er I godt forbundet med alle byens mange tilbud takket være gode busforbindelser til centrum.
Villaen er opført i 1974 og tager sig pæn og velholdt ud. Indenfor sætter den funktionelle planløsning en god ramme om familielivet. I den ene ende af boligen ligger værelsesafdelingen med et rummeligt soveværelse og tre mindre værelser – alle med indbyggede skabe. Her er der også to badeværelser. I den anden ende af boligen finder I de fælles opholdsrum. Her får I to store sammenhængende stuer med godt lysindfald fra de store vinduespartier. Fra begge stuer er der udgang til terrasse/have. I får også et hyggeligt spisekøkken, der fungerer som ekstra opholdsrum i det daglige, samt et rummeligt bryggers.
Haven er afvekslende og viser sig i smukke farver – hele året rundt.
Ring til EDC og bestil en fremvisning….