Beskrivelse
Murermestervilla med muligheder i grønne omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/8 – klik på billede –
Der er dejlig udsigt til skov og grønne arealer fra denne charmerende murermestervilla, som vi nu har fornøjelsen at udbyde til salg. Villaen ligger i den østlige del af Hillerød, lige på den anden side af Isterødvejen, hvor det åbne, naturrige landskab begynder. Her er der grønt og fredeligt, og der er få skridt til Gribskov. Samtidig er der let adgang til skole, indkøbsmuligheder og øvrige daglige fornødenheder.
Villaen er opført i 1940 i karakteristisk murermesterstil med gulstensfacade og halvvalmet tag. Indenfor er der 107 m2 bolig fordelt på stueplan og førstesal, og hertil kommer fuld kælder på 63 m2. Der medfølger desuden en god garage fra 1980 på 40 m2 og en fredelig opvokset have, som er godt afskærmet.
Boligen trænger til renovering og opdatering, så nogen istandsættelse må påregnes. Til gengæld får du masser af spændende muligheder for at sætte dit eget personlige præg på rumfordeling, materialevalg og finish. Rammerne for at skabe et skønt hjem her på Jespervej 250 er så afgjort til stede.
Beliggenheden er ideel, hvis du gerne vil have let adgang til naturen uden at miste kontakten med byen. Grønnevang Skole ligger eksempelvis kun en kilometer fra adressen, og i samme afstand finder du idrætshal og fodboldbane. Der er fem minutters kørsel til supermarked, og turen til centrum af Hillerød kan klares på et kvarter på cykel.
Er du blevet nysgerrig efter at høre mere om denne spændende villa med de mange muligheder? Ring til EDC og bestil en fremvisning….