Beskrivelse
Stemningsfuld og rummelig villa på skøn beliggenhed for børnefamilien
Jespervej 82 er beliggende Sygehuskvarteret, et attraktivt og roligt villakvarter, hvor de trafiksvage veje og udbredte stisystemer skaber trygge rammer at færdes i og, hvor I, i det absolutte nærområde finder både fantastisk natur, byens mange, spændende tilbud samt alt det praktiske, der gør, at hverdagen nemt glider for alle medlemmer af familien. Kvarteret tiltrækker især børnefamilier med børn i alle aldre og udtrykket her er præget af charmerende murermestervillaer, det gode naboskab og de trygge rammer. Her er I tæt på både centrum med kulturelle- og kulinariske oplevelser, shopping og specialbutikker og på skov, skole, daginstitutioner og dagligvarebutikker. Et skønt udgangspunkt for hverdagen, hvor I samtidig kan nyde tiden i en særligt charmerende og velindrettet bolig. Villaen er opført tilbage i 1920 og er siden løbende vedligeholdt, opdateret og istandsat. I dag fremstår villaen indflytningsklar og er indrettet i den perfekte balance mellem de funktionelle og moderne faciliteter og så et udtryk, der komplementerer husets oprindelige charme. Pladsen fordeler sig over to velindrettede plan. I stueetagen med en smuk entré med åben trappe til førstesalen, husets badeværelse, stort bryggers med egen indgang, stort, vinklet alrum samt to af husets i alt fem værelser, hvoraf det ene har egen udgang til haven og en hyggelig, overdækket terrasse. På husets førstesal træder I op på en lys repos, hvorfra I har adgang til etagens tre værelser, der alle fremstår hyggelige, lyse og indretningsvenlige. På førstesalen er stemningen præget af den åbne kip og de smukke, fritliggende hanespær. Alle faciliteter fremstår velholdte og her er indrettet i et gennemgående tidløst udtryk og kvalitetsmaterialer. I haven suppleres boligen med skønne udemiljøer, både under åben himmel og under overdække. Haven er velholdt og byder på en dejlig plæne, praktiske flisegange, gammelt æbletræ og blomstrende buske. I både hus og have får I en helt særligt charmerende atmosfære og plads til både samvær og privatliv. Den overdækkede terrasse i haven forlænger udesæsonen og beliggenheden gør, at alt det praktiske nemt løser sig i en travl hverdag. Vi glæder os til at invitere jer indenfor….