Beskrivelse
OMRÅDET:Skøn central beliggenhed ikke langt fra det indre Vesterbro. På kun 5 – 10 min. er du inde på Hovedbanegården, men alligevel bor du i et roligt område med en god blanding af beboere. Her finder du de unge og de ældre, som alle har til fælles at kunne nyde de attraktive fornøjelser, som København har at byde på. Offentlig transport “lige til døren”, 5 min. gang fra skole og daginstitutioner samt den smukke Vestre Kirkegård, der i det daglige fungerer som “folkepark”. Vestre Kirkegård er ikkekun et skønt grønt sted at kigge på, det er også et godt løbeområde, et sted at gå tur med en kop kaffe fra den lokale café samt tage en pause i den nylagte sansehave der kan skimtes fra lejligheden, nyde de to søer eller de en forestilling i det nyåbnede teater derinde.EJENDOMMEN:En velholdt ejendom med en velfungerende og aktiv ejerforening. Som beboer har du mulighed for at nyde en hyggelig fælleshave, adgang til hobbyrum samt fælles vaskekælder. Herudover har du brugsret til eget kælder- og loftrum, hvor der er rig mulighed for at opbevare sine ejendele. E/F Vestervænget har en informativ hjemmeside: https://vestervaenget.dk/ – et besøg værd. Foreningen står over for et renoveringsprojekt, hvor der blandt andet er lagt op til isolering af gavlene på de 2bygninger, udskiftning af vinduer, døre og facaderenovering, med et stort tilskud fra Københavns Kommunes byfornyelsespulje.INDRETNINGEN:Søger du rammerne for en god investering? Så se med her. Lejligheden byder på en god fordelingsentre, med indgang til den kæmpestore og vestvendte stue, hvorfra du kan nyde eftermiddags- og aftensolen med udsigt over Vestrekirkegård. Det samme kan du fra karnappen, hvor der i øvrigt er planlagt renovering af nye vinduer fra loft til gulv. Altså kommer dette spot til at få det vildeste lysindfald og ikke mindst den smukkeste naturrige udsigt fra 3. salen. Ligeledes er der planlagt udskiftning af alle vinduer inkl. altandør i hele lejligheden. Soveværelset er også et stort rum med direkte udgang til lejlighedens altan. Køkkenet fremstår med retro-farver, men kan nemt shines op i din egen stil. Badeværelset har separat brus med et mindre badekar, håndvask i midten og toilettet placeret til højre. Det fremstår lyst og neutralt med kvadratiske klinker og det moderne terrazzogulv. Lejligheden fremstår med oprindelige og gennemgående fyrretræsplankegulve….