Beskrivelse
Total moderniseret bolig med central beliggenhed.
Johansvej er en rolig gade, som ligger med gåafstand til alle byens faciliteter.
Huset her har igennem de senere år gennemgået en omfattende renovering, så det nærmest fremstår som et nybygget hus. Udvendigt er både taget og vinduerne blevet skiftet. Ligeledes udhænget, som er udført i materiale, der kræver minimal vedligeholdelse. Der er også blevet kloaksepareret på grunden, og i den forbindelse er der også lavet ny indkørsel. Ligesom haven er anlagt med gode terrasser.
Indvendigt er alt nyt inkl. el- og vandinstallationer. Der er etableret gulvvarme overalt og lofter er beklædt med troldtekt, som giver en behagelig akustik i huset. Det elegante og stilfulde køkken er med inventar fra Kvik. Huset har også fået 2 nye badeværelser. Der er tilbygget en stue, hvor loftet er med énsidig hældning. Det giver mulighed for et stort lysindfald og et flot udsyn til haven.
Boligen på 152 m2 er indrettet med Entre i åben forbindelse med Bryggers (begge steder er der gode skabe) – 2 store Værelser med faste skabe – Badeværelse – Køkken/Alrum/Stue i åben forbindelse (her er god plads til mange gæster) – Soveværelse – Walk in closet – Badeværelse.
I 2021 er der også bygget en ny garage på 36 m2 heraf indbygget udhus på 5 m2. Der er el port til garagen.
Her er i den grad tale om en bolig, som fremstår indflytningsklar.
Vi glæder os meget til at fremvise denne lækre, flot istandsatte og velbeliggende bolig….