Beskrivelse
Lys og indflytningsklar lejlighed med altan og skøn beliggenhed!
Velkommen til John Tranums Alle 23, 1. tv., 2770 Kastrup, hvor du finder denne indbydende 3-værelses lejlighed på 71m².
Lejligheden er nymalet og indflytningsklar med smukke lyse plankegulve, der giver et moderne og stilrent udtryk. Med store vinduespartier strømmer dagslyset ind, hvilket skaber en lys og indbydende atmosfære i hele boligen.
Et af lejlighedens værelser har direkte adgang til en skøn sydvendt altan, hvor du kan nyde solens stråler dagen lang. Stuen, der oplagt kan indrettes som et hyggeligt opholdsrum, har en østvendt fransk altan med et dejligt kig ud over det grønne fællesareal. Her finder du både grillpladser og legeplads – perfekt til hyggelige stunder med familie og venner.
Badeværelset er med terrazzogulv og gulvvarme, der giver et eksklusivt touch og en dejlig varme under fødderne.
Lejlighedens beliggenhed er intet mindre end ideel. Du er tæt på alt, hvad du behøver – indkøbsmuligheder, skoler, institutioner og den smukke Amager Strand. Metroen er også inden for kort afstand, hvilket gør det nemt og bekvemt at komme ind til i byen.
Kontakt os endelig for en fremvisning….