Johnstrups Alle 10, 1923 Frederiksberg C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Elegant herskabslejlighed med stor, sydvendt altan og adgang til idyllisk have

Velkommen til denne klassiske herskabslejlighed, der på bedste vis kombinerer historisk herlighedsværdi med flotte, moderne løsninger. Lejligheden har et væld af fordele: Attraktiv beliggenhed på Frederiksberg med få minutters gang til metro, Søerne, Landbohøjskolens Have og et fantastisk handels- og restaurationsliv. Dertil kommer et idyllisk gårdmiljø med fælles have, flotte indretningsdetaljer, et skønt lysindfald, store rum og en solrig altan, hvor der er direkte udgang fra køkken/alrummet såvel som fra soveværelset.Planløsningen giver gode indretningsmuligheder, uanset om I er én eller flere på adressen. Der er mulighed for to skønne soveværelser med masser af lys og luft, og har I kun behov for et enkelt soveværelse, vil det være oplagt at lade de to oprindelige ensuite-stuer være centrum for hyggelige middagsselskaber, tv-stue, en rolig læsekrog og måske et kontormiljø.Her er med andre ord skønne muligheder, uanset om I bor alene, flytter ind som par, venner eller børnefamilie.I bydes velkommen i entréen, der har fin plads til skoskabe og knagerækker. Dernæst den skønne spisestue, der har en smuk, gammel kamin og kakkel-beklædning på væggen. Her er også dobbelte fløjdøre mod den tilstødende stue/værelse. Lejligheden rummer også et stort, stilrent badeværelse med separat brus og vaskesøjle. Her er pladsen særdeles gavmild, når man sammenligner med andre badeværelser i de ældre ejendomme.I får desuden et skønt soveværelse med sol fra syd og altanudgang, så I kan træde direkte ud i den friske Frederiksberg-luft, når I vågner om morgenen.Sidst men ikke mindst kan I glæde jer over alle fordelene ved et køkken/alrum, hvor madlavningen og måltiderne får skønne rammer. Her er et velekviperet køkken i moderne stil, god plads til et spisebord og udgang til den solrige altan. Altanen har en perfekt størrelse med plads til havemøbler, blomsterkrukker og grill. I praksis betyder det, at lejligheden får en ekstra opholdsafdeling i hele sommerhalvåret.Lejligheden ligger bogstaveligt talt et stenkast fra Forum, hvor metroen nemt og bekvemt forbinder jer med hele Frederiksberg, København og lufthavnen. Nærmiljøet er præget af et sprudlende byliv, men samtidig er Johnstrups Allé ganske fredfyldt. Alt i alt en fantastisk flot og indbydende lejlighed, hvor boligen såvel som beliggenheden giver jer attraktive rammer om hverdagen og fritiden midt på det evigt eftertragtede Frederiksberg….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Johnstrups Alle 10, 1923 Frederiksberg C6.995.000 kr.72.865 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.561 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 96 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1898