Beskrivelse
Nydelig etplansvilla med god beliggenhed i Nykøbing Sjælland
Med en god beliggenhed i Nykøbing Sjælland nær hverdagens behov står denne etplansvilla klar til nye ejere. Boligen fordeler sig over et opholdsmiljø med køkken i forbindelse med stuen, fire værelser med mulighed for fem, et badeværelse og et gæstetoilet. Udenfor venter en dejlig have med terrasse. Velkommen til.Adressen placerer jer med skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder inden for en radius af en kilometer, og i samme korte afstand er der også idrætshal, svømmehal og Nyled Station. Cyklen bringer jer til den hyggelige lystbådehavn samt til centrum med gode spisesteder og Odsherred Teater.Ejendommen fra 1973 præsenterer sig med gul murstensfacade, sort tag og hvide vinduesrammer. Fortil er der også en carport med direkte adgang til huset og et skur i forlængelse. Indenfor skal I se opholdsmiljøet, hvor køkkenet med grå fronter er opsat i en praktisk vinkel med åben forbindelse til stuen. I den rummelige stue strømmer lyset ind fra vest, mens brændeovnen luner. Via fordelingsgangen finder I de fire værelser, hvoraf to af dem er delvist opdelt. Det ene rum har to døre, så I har flere anvendelsesmuligheder. Videre kommer badeværelset med en bruseniche, og rundturen slutter ved gæstetoilettet med plads til vaskefaciliteter.Den store grund breder sig over 1.196 m2, hvor I får en dejlig, nem have, der primært er udlagt i græs, samt en terrasse, som er orienteret mod vest og rummer havemøblerne og grillen. I haven er der også et charmerende orangeri med glasfacader. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning eller nærmere information….