Beskrivelse
Indflytningsklart rækkehus fra 2010 med åbne leverum
Nu kan I blive de nye beboere i et dejligt rækkehus med villa-fornemmelser fra 2010. Indretningen er lys og moderne, planløsningen er praktisk, og vedligeholdelsen er minimal. Et oplagt hjem for både par i forskellige livsfaser og børnefamilier.
I bosætter jer i et trygt kvarter på en lukket vej, hvor I allerede ved ankomsten møder husets enkle og klassiske udtryk, hvor det kun forbindes til naboen via garagen. Her får I en velindrettet grund på 344 m², som rummer både en flisebelagt forhave med plads til cafésæt, indkørsel og garage. Hvorfra der er adgang til et praktisk skur til opbevaring og videre til baghaven, hvor to niveauforskudte terrasser giver jer skønne solpladser til både morgenkaffe og aftensmad under åben himmel.
Inde venter et indflytningsklart hjem med 116 m² i forskudte plan, højt til loftet og et fantastisk lysindfald. Planløsningen byder på to adskilte værelsesafdelinger med tre værelser og to badeværelser – heraf en forældresuite med eget bad – samt en rummelig entré med bryggers. Hjemmets naturlige samlingspunkt er de åbne leverum, opdelt i to zoner: stuen i det ene plan og det store køkken-alrum i det andet. Her skaber de imponerende vinduespartier et smukt samspil mellem ude og inde. Alt dette ligger samtidig tæt på Dyrehaven, skole, dagtilbud og indkøb.


