Beskrivelse
FLOT OG MODERNE VILLA I JONSTRUP
På Jonstrupvej 239 finder du et hjem, hvor kvalitet er i højsædet i form af lækre materialer, og hvor der er velindrettede rum og gode udearealer.Villaen råder over 222 kvadratmeter, der fordeler sig over to etager. I stueplan ligger et stort leverum, der indebærer en køkkenafdeling, og som har plads til spise- såvel som sofastue. Det er et moderne køkken, du bydes på, som er indrettet i lysegrå toner og en flot flisevæg. Samtidig er resten af leverummet godt indrettet og lyst grundet de store vinduespartier, og det prydes af fine træpaneler i den ene ende. Derudover er der en entré, et godt værelse og et skønt badeværelse med både rainshower og badekar. En trappe fører op til den store repos på første sal, hvor der yderligere er tre rummelige værelser, der kan indrettes efter eget ønske. Dertil er der et flot badeværelse med rainshower.Boligen er opført i 1962, den opvarmes med jordvarme, og hjemmet vidner i det hele taget om et moderne og velholdt hjem. Villaen stiller gode udearealer til rådighed, da der er hele to terrasser, hvoraf en har en overdækket del, og hvor der er plads til udendørs spisekrog og loungeområde. Tilmed er der tilgang til en altan på førstesalen, der har en god udsigt over byen. Hjemmet har også en stor, grøn have, der kan anvendes, som du ønsker, og der er et skur og indkørsel at finde på matriklen.Med en adresse i Jonstrup kommer du til at bo tæt på alt det, som hverdagen indebærer. Der er kun 800 meter til nærmeste supermarked, og der er skole og børnehave inden for en kilometers afstand fra hjemmet. Desuden er Måløv Station blot en 10 minutters cykeltur væk, hvorfra det med S-toget tager 30 minutter at komme til København. Tilmed er der blot 500 meter til Hareskoven, hvor du kan nyde det rekreative areal med en spadsere-, løbe- eller cykeltur.Hvis du leder efter et moderne hjem med en flot indretning, og hvor der er plads til hele familien, er du kommet til det rette sted. Velkommen ind!…