Beskrivelse
Villa i Mølholm med moderne komfort, skøn have og to solrige terrasser
Allerede ved ankomsten fornemmer du, at denne villa er noget særligt. Her får du en bolig, hvor kvalitet, æstetik og modernisering går hånd i hånd – og hvor du kan flytte direkte ind uden at løfte en finger. Hele huset er i 2024 blevet gennemgribende renoveret med nyt tag, vinduer, køkken, gulve og opdaterede udearealer, så hjemmet fremstår tidssvarende, lækkert og komplet indflytningsklart.Via den klassiske teglfacade træder du ind i en rummelig entré, der skaber en behagelig velkomst og binder boligen sammen. Herfra åbner hjemmet sig mod det fantastiske køkken-alrum, som uden tvivl bliver familiens naturlige samlingspunkt. Det stilrene køkken fremstår med lyse fronter, gode opbevaringsløsninger og masser af arbejdsplads, mens de store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald og en glidende overgang til haven.Køkken-alrummet ligger i åben forbindelse med stuen, hvilket giver et sammenhængende og indbydende opholdsmiljø, perfekt til både hverdagsliv og gæster. Fra rummet har du adgang til to skønne terrasser – den ene orienteret mod sydøst til morgenkaffen, den anden mod sydvest, hvor eftermiddagssolen skaber den perfekte ramme om grill og afslapning.Villaen rummer tre gode værelser, placeret med omtanke, så både privatliv og fællesskab tilgodeses. Soveafdelingen er trukket let væk fra opholdsarealerne og fremstår lys og rolig. Badeværelset er opdateret med lyse materialer, separat bruseniche og god plads til familiens rutiner.Kælderen er et af hjemmets store aktiver. Her finder du et funktionelt bryggers med egen indgang – ideelt til familielivet – samt flere disponible rum, der giver mange anvendelsesmuligheder. Ét af rummene udmærker sig særligt og fungerer oplagt som et ekstra opholdsrum eller et selvstændigt værelse. Det er en oplagt løsning til teenagere, der ønsker et mere privat og anvendeligt fristed.Den sydvendte have er indrettet til at være både nem at holde og fuld af muligheder. De flisebelagte terrasser giver flere opholdszoner, mens de grønne arealer giver plads til leg, boldspil og afslapning. Det integrerede skur tilbyder god pbevaring og understreger hjemmets praktiske kvaliteter.Beliggenheden i populære Mølholm er endnu en stor fordel. Du bor tæt på stisystemer, legepladser, grønne områder, skole, institutioner og indkøb – alt sammen i et trygt og børnevenligt kvarter med et stærkt fællesskab. Villaen ligger desuden på en lukket og rolig vej med minimal trafik. Kloaksepareringen på Jørgen Sørensensvej er allerede i gang og forventes afsluttet i februar, hvilket fremtidssikrer området og er en klar gevinst for kommende beboere.


