Beskrivelse
Flot 1/2-dobbelthus med carport i Josefines Have
Velkommen til dette dejlige længehus i den smukke bydel Josefines Have. Selvom husene i området udefra ser ensartede ud, har hver bolig sin unikke karakter. Opført i 2007, tilbyder dette halve dobbelthus et rummeligt boligareal på 122 kvm, fordelt på 63 kvm i stueetagen og 59 kvm på første sal.
Huset er placeret på en privat matrikel på 186 kvm og prydes af en skøn flisebelagt gårdhave, der vender mod syd og vest. Her kan du nyde solens stråler fra morgen til aften. Til boligen hører en 26 kvm carport, der inkluderer et praktisk redskabsrum på 8 kvm.
Beliggenheden er ideel, centralt i Løkken og blot 175 meter fra dagligvarebutik og apotek via stisystemet. Den brede sandstrand ved Vesterhavet og de karakteristiske badehuse ligger kun 400 meter væk, hvilket gør det nemt at nyde strandlivets glæder.
Indenfor byder stueetagen på en dejlig stor vinkelstue med en fritstående, muret pejs, der skaber en hyggelig atmosfære. Den lyse stueetage har et rigtig dejligt lysindfald fra vinduer i tre facader. Det flotte sandfarvede klinkegulv giver en følelse af at bringe strandens charme ind i hjemmet. Den spændende køkkenniche er udstyret med mange skabe og moderne hvidevarer, og der er et praktisk bryggers med bordarrangement med integreret vaskemaskine og tørretumbler. Et gæstetoilet med smart håndvask-arrangement samt en entre med garderobeplads fuldender stueetagen.
En elegant trappe fører til første sal, hvor du mødes af et lyst repos med et stort vinduesparti mod syd. Her finder du tre værelser, alle med indbyggede skabe og 2 af værelserne har adgang til hems. Endvidere luksuriøst badeværelse med bruseniche, toilet, vaskearrangement og et dejligt kar.
Huset opvarmes effektivt med fjernvarme, og der er gulvvarme i hele stueetagen samt på badeværelset på første sal, hvilket sikrer en behagelig temperatur året rundt.
Dette rækkehus i Josefines Have er en sjælden perle, der kombinerer moderne komfort med en uovertruffen beliggenhed tæt på naturen og stranden….