Beskrivelse
Hesteejendom med gode faciliteter i idylliske rammer
I får godt 5,6 hektar, når I overtager denne herlige ejendom, som giver jer mulighed for at udleve jeres drømme om hestehold. I overtager samtidig en lys bolig med to værelser, to stuer, et køkken og et badeværelse. Ejendommen ligger idyllisk mellem Karise og Store Heddinge.Lad os bare starte udendørs, hvor det er hestefaciliteterne, I straks vil bide mærke i. Her kan I se frem til den oplyste ridebane i målene 20×40, ligesom I vil værdsætte de seks gode bokse. Ydermere vækker de store, indhegnede folde lykke, og der er to løsdriftskure, som giver flere muligheder. Bemærk slutteligt det opvarmede sadelrum og det lukkede foderrum.Grunden byder på en lille sø, og så grænser ejendommen lige op til et naturområde, så her kan I virkelig nyde stunder under åben himmel. Nærmest huset er der flere terrassemiljøer, så der er plads til havemøblerne og grillen. Desuden vil I glæde jer over frugttræerne med æbler, pærer og kirsebær.Selve villaen er nem at gå til, og I starter med at se vinkelstuen, der bliver en fornøjelse at indrette med flere opholdsafsnit. Den anden stue er med store glaspartier, så den opleves nærmest som en udestue, hvor fornemmelsen af sommer strækkes i begge ender. I køkkenet møder I en lys og rummelig indretning, og endelig sluttes stueplanet af med et badeværelse med brus, et bryggers og et værelse. Trappen til første sal er fornyet i 2022, mens der heroppe er renoveret i 2020, så I får et stort værelse med loft til kip og fritlagte bjælker.De idylliske naturomgivelser suppleres af godt ti minutters kørsel til Store Heddinge, hvor I finder alle dagligdagens behov såsom indkøb, skole, idrætsfaciliteter og mere til. Der er også Spjellerup Friskole endnu tættere på.Ring og hør nærmere….