Julianevej 29, 6960 Hvide Sande

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Gennemtænkt arkitektur, moderne design og lys og luft kendetegner dette skønne fritidshus. Det er velbeliggende på en let kuperet naturgrund i Bjerregård med kun 500 meter til stranden og Vesterhavet. Huset er opført i træ med træ/aluvinduer og med tagpaptag med ensidig taghældning. Det er velindrettet med gode detaljer og med bedst mulig udnyttelse af udsigten til omgivelserne. Den store træterrasse strækker sig rundt om hele huset og der mulighed for at byde solen både godmorgen og godnat – samtidig med, at du nyder udelivet ugeneret i fulde drag. Terrassen er delvis overdækket og efter en tur i bølgen blå, kan salt og sand skylles af under den udvendige bruser. Den store udvendige spa kan benyttes hele året og kan i særdeleshed anbefales en stjerneklar vinteraften. Efter en blæsende og kold gåtur langs Vesterhavet er den udendørs sauna det oplagte valg. Her kan udsigten til omgivelserne og sågar solnedgangen over klitterne nydes, mens man får varmen igen. Til huset hører endvidere carport med praktisk integreret redskabsrum. Lige fra man træder ind over dørtrinnet til entreen, fornemmer man den sommerlige og lyse stemning, der karakteriserer huset. Lofter til kip, ovenlys og store vinduespartier, sikrer et fantastisk lysindfald. I den store entre er der masser af plads til fodtøj og overtøj og den er indrettet med garderobeskabe og vaskesøjle. Herfra går man videre ind et flot og funktionelt køkkenalrum med spiseplads. Opholdsrummet med sofagruppe er placeret i åben forbindelse med alrummet og her kan familien samles til hygge og samvær. I sommermånederne åbnes dørene til terrassen og det bliver en naturlig del af opholdsrummet. Huset byder desuden på 2 gode værelser og soveværelse med eget badeværelse og med badekar. Endelig byder huset på endnu et badeværelse til husets øvrige gæster. Huset opvarmes ved hjælp af en energibesparende varmepumpe og der er gulvvarme i entre og i badeværelserne. Området Bjerregård er især kendt for den særegne natur, der hersker på klitten mellem Vesterhav og den blå Ringkøbing fjord. Her er smuk hede, grønne fjord-enge og barske sandklitter som den sidste skanse mod vest. Der foreligger udlejningsaftale med Esmark. Lejeindtægten androg for 2022 kr. 220.940,-. Efter beskatning med 40%-reglen udgør lejeindtægten kr. 185.793,-. Lejeindtægten andrager for 2023 kr. 186.336,- (pr. medio april)…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Julianevej 29 , 6960 Hvide Sande3.700.000 kr.27.903 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.310 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 127 ㎡Grund: 1253 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2021