Beskrivelse
På en hævet og flot naturgrund i det skønne Bjerregård ligger dette fritidshus
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/2 – klik på billede –
På et roligt, lukket sommerhusvænge ligger dette hyggelige og flot moderniserede fritidshus. Huset er oprindeligt opført i 1980, men har siden 2021 gennemgået en større modernisering, hvilket blandt andet indbefatter udskiftning af køkken, badeværelse, gulve, terrasser og møblement. Grunden fremstår dejlig hævet og omkring størstedelen af huset er der anlagt et skønt terrassemiljø både mod øst, syd og vest.
Til huset hører et depotrum med plads til opbevaring.
Huset er tilmeldt udlejning hos Sol og Strand og indtjente i 2022 ca. kr. 84.000 inkl. forbrug i perioden april til oktober.
Indenfor er huset indrettet med et lyst og åbent alrum. Køkkenet er smagfuldt indrettet med god bord- og skabsplads samt opvaskemaskine. I åben forbindelse hertil er spisepladsen og en nedsænket stue. Her er brændeovn og en luft til luft varmepumpe. Der er fra køkken/stuen direkte udgang til terrassemiljøet. Forsætter vi rundt i huset kommer vi til to store soveværelser. Begge værelser er med dobbeltseng og skabsplads. Lækkert badeværelse med bruseniche, vask i skabsarrangement, håndklædetørrer og vaskemaskine.
Et skønt sommerhus hvor både beliggenheden, indretningen og huset er i top.
Kontakt os for fremvisning….