Beskrivelse
Herskabelig udsigtsvilla i Komponistkvarteret
Nydelige rammer med smukke detaljer og mange muligheder.Der opstår en særlig synergieffekt, når bolig og beliggenhed harmonerer helt perfekt. Det vil du fornemme her på Julius Bechgaards Vej 2 i det eftertragtede Komponistkvarter, hvor du har vandet og skoven helt tæt på og alle byens muligheder inden for en kort radius. Den renoverede villa fra 1926 byder på sildebensparket, højloftede stuer med smuk stuk og hele 500 etagemeter fordelt på tre plan. Her kan selv den store, sammenbragte familie få godt med albuerum, ligesom to familier kan dele ejendommen mellem sig.AARHUS C – Komponistkvarteret er et af Aarhus mest eftertragtede villakvarterer. Omkranset af skov og vand fortæller de store, statelige villaer hver deres historie. Flere af ejendommene blev opført til folk med tilknytning til hoffet, og der er stadig en vis herskabelighed over kvarteret. Nyere villaer er kommet til på de hyggelige veje, der er navngivet efter store danske komponister.Den del af Komponistkvarteret, som ligger syd for Oddervej, skråner ned mod Strandvejen og kysten, der løber parallelt ind mod Tangkrogen og Midtbyens mange muligheder for kulturelle og gastronomiske oplevelser. Du skal dog også blot få hundrede meter op ad Oddervej for at kunne nyde et sublimt måltid med Michelin-stjernestøv på Frederikshøj.Skoven, Mindeparken, Forstbotanisk Have og Dyrehaven kan udgøre pragtfulde kulisser til gå- eller løbeture – og ved Ballehage Strand kan du tage en forfriskende dukkert, inden du sætter kursen hjemover igen.Stor, solrig terrasse og overkommelig haveVillaen troner højt på grunden, indrammet af en enkel og overkommelig have med masser af grønt til alle årstider. Ikke mindst i den lukkede baghave, hvor en hyggelig pavillon gør det muligt at nyde haverummet, selv om det ikke lige er højsommer. På varme solskinsdage er det derimod den store terrasse, der kalder til udehygge. Terrassen er indrammet som en gårdhave – og herfra kan du se solen stå op ude over bugtens vand og følge dens gang hen over himmelen, til den forsvinder bag træerne ud på aftenen. En del af terrassen er desuden overdækket, og her kan du søge ly for duggen.Indkørslen ved fordøren er anlagt efter amerikansk forbillede i form af en halvcirkel med gennemkørsel, så det er nemt at komme til og fra. Her vil dine gæster kunne parkere, mens du formentlig selv vil benytte dig af den rummelige garage på over 100 kvadratmeter, hvor der kan holde helt op til seks biler bag de to automatiske porte. Har du ikke behov for så mange parkeringspladser, kan her også være fitnessrum og meget andet.Fra garagen har du direkte adgang til huset via den renoverede underetage med gennemgående gulvklinker. Foruden en garderobe til hverdagsentréen, badeværelse og bryggers har du fire gode rum med mange anvendelsesmuligheder hernede: Teenageparadis, vinkælder, bar, hjemmebiograf eller noget helt femte. Renoveret med respekt for den oprindelige stilDe nuværende ejere har boet på adressen siden begyndelsen af 2000erne. Her blev ejendommen totalrenoveret og stilmæssigt ført tilbage til det oprindelige udtryk. I den forbindelse blev originale detaljer bevaret og nye tilført – bl.a. i form af speciallavede sprossevinduer med indsatser og karme, klassiske dørhåndtag og en gammel, velfungerende kakkelovn. Der blev også etableret nyt køkken i åben forbindelse med den gang, som fører hen til de tre store stuer en suite, og med udgang til den lukkede baghave. I stuerne flyder lyset uhindret ind gennem de mange vinduer, som samtidig sikrer udsigten til vandet.Stueplanet består desuden af et ekstra værelse, der ligesom stuerne er udsmykket med en smuk stukkatur, samt et badeværelse og en hall, der fungerer som opgang, idet villaen i mange år har været inddelt i to separate boliger. Fra hallen fører trappen op til førstesalen samt den 110 kvadratmeter store tagetage, som du kan overveje at udnytte yderligere. På første sal har du i dag to stuer en suite – én med udgang til en hævet terrasse, hvor du også kan nyde synet af solopgangen ude over bugten og nikke godmorgen til kranerne på havnen. Derudover har du to værelser, hvoraf det ene fungerer som garderobeværelse, samt køkken og to badeværelser – det ene kombineret med bryggers. Hvordan du indretter dig heroppe, afhænger af, om du vil bevare de to boliger og evt. udleje den ene eller samle flere generationer under samme tag. Du og familien kan naturligvis også vælge at brede jer på samtlige 500 etagemeter, hvor I løbende kan indrette jer efter de skiftende behov, en familie har – i forhold til børneværelser, arbejdsværelser og rum til leg og samvær.Her får du et rummeligt og fleksibelt hjem, der kan tilpasses til din families behov, hvad enten I vil gøre brug af hele boligen eller dele den med andre. Herskabelige rammer med en smuk udsigt – tæt på skoven, vandet og byen….
Virkelig noget af en ejendom, også placering. Der er dog en del støj fra vejen, hvilket trækker ned.