Beskrivelse
Fantastisk lejlighed med stor altan & to badeværelser
Fantastisk lys lejlighed & udsigt: I bydes velkommen til en moderne, velindrettet ejerlejlighed, der henvender sig til et bredt spænd af købere. Her kan singlen, den lille børnefamilie eller parret i alle livets faser nemt finde sig til rette i de eksklusive omgivelser. På adressen får I bl.a. et stort og lyst køkken-alrum, en herlig stue samt to soveværelser, der alle har direkte udgang til panorama altanen hvor der er en fantastisk udsigt over landskabet. Alle rum er lyse og stilrene; særligt det kvalitetsbevidste køkken samt de to badeværelser, der begge har moderne spots, væghængt toilet og brusekabine. Heraf er det ene af badeværelse en suite i forlængelse af master bedroom.Tæt på fjord & by: Vi befinder os i den vestlige del af Nørresundby; kun et stenkast fra Lindholm st. samt det rekreative område ved Lindholm Strandpark, hvor det er muligt at bade i Limfjorden – eller blot dase ved vandkanten. Strandparken er en sand lagune med lav vandstand og er i dag en del af den grønne kile, der bl.a. grænser op til Lindholm Brygge. Via Kulturbroen kan du nå til Aalborg på ganske kort tid uanset om du er på gåben eller cykel.Hvorfor bo i Horisonten?: Lejligheden er beliggende i en helt nyopført ejendom fra 2020, der er særligt karakteristisk med sin spændende arkitektur samt de fritstående søjler og buede altaner med læ. I ejendommen er der mulighed for at leje en gæstelejlighed, hvor familie og venner kan overnatte, når de kommer på besøg. Parkering: Mulighed for tilkøb af p-plads(er) eller carport. Hør ejenodmsmægler om pris. Alt i alt er der altså tale om en super lækker bolig, der står fuldstændig klar til indflytning; hjertelig velkommen til Julius Posselts Vej.Billederne er taget i en prøvelejlighed og er hermed vejledende….