Julius Posselts Vej 3A 13-1, 9400 Nørresundby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

EFTERTRAGTET LEJLIGHED MED STOR ALTAN OG NATURSKØN BELIGGENHED

SUVERÆN UDSIGT: Nu kan I blive de heldige indehavere af denne attraktive lejlighed med en fantastisk placering tæt på Limfjorden. I vil her bo med en spektakulær udsigt, hvor I fra den store altan kan betragte både byen og fjorden, der snor sig ude i horisonten. OMRÅDE: Fra ejendommen er der kort afstand til vandet, og I finder hurtigt vej til Lindholm Strandpar. Alle hverdagens fornødenheder befinder sig tæt på boligen, så I f.eks. nemt kan handle ind til dagligdagen, og det tager ikke mere end 6 minutter at gå til Lindholm Station, hvis andre dele af landet kalder. Selvfølgelig vil Aalborg C også være inden for rækkevidde, og hvorfor ikke tage turen på cykel over Kulturbroen, der blot er 5 minutter væk.EJENDOM: Lejligheden ligger i en ejendom, der virkelig imponerer med sin moderne arkitektur, hvor der er lagt vægt på skønne udsigter. Altanen er da også i en klasse for sig; her skaber I nemt et behageligt uderum, der også er let afskærmet for vinden, så I ugeneret kan nyde den fabelagtige udsigt. Udover jeres egen altan findes der også en stor fælles tagterrasse på 3. sal. Desuden er det muligt at låne en fælles gæstelejlighed, når I har overnattende gæster, der kommer langvejs fra.INDRETNING: I træder direkte ind i et åbent opholdsmiljø, hvor stuen og køkkenet ligger i forbindelse med hinanden. Der er direkte udgang til altanen, hvor udsigten kan nydes. Badeværelset fremtræder i lige så nydelig stand som resten af boligen; det er rummeligt med en separat bruseniche, og dertil indeholder boligen et soveværelse, der ligeledes har udgang til altanen. PARKERINGMulighed for tilkøb af p-plads(er). Hør ejenodmsmægler om pris. Alt i alt er der altså tale om en super lækker bolig, der står fuldstændig klar til indflytning; hjertelig velkommen til Julius Posselts Vej. Billederne er taget i en prøvelejlighed og er hermed vejledende….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Julius Posselts Vej 3A 13-1, 9400 Nørresundby2.395.000 kr.28.855 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.093 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: A2015Størrelse: 83 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 2020Sidste tilstandrapport er fra: 2005-07-07 check den her

Julius Posselts Vej 3A 13-1, 9400 Nørresundby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

HORISONTEN – unik beliggenhed nær vandkanten

Din fremtidige nutid strækker sig højt mod himlen, ligger få meter fra vandkanten og lige på grænsen mellem byzonen og den spektakulære natur. Horisonten omfavner det hele og står klar til at tage imod dig med åbne arme – og åbne horisonter – fra maj 2020. Horisonten er et helt unikt byggeprojekt, der indkapsler alle nutidens og fremtidens moderne behov, og som samtidig sender en tanke tilbage til kvarterets oprindelige ånd. Før den fantastiske beliggenhed blev udset som det ultimative spot til daglig livsførelse nær strandparken, var Lindholm Brygge kendt som et industri- og cementkvarter. Frem til 1982 var området blandt andet hjemsted for to store cementsiloer, som stod opført på det selv samme grundstykke, hvorpå Horisonten nu opføres. Kaster man et blik på Horisontens nyskabende fremtoning, vil man opdage, hvordan historien ligger indbygget i nuet. Horisontens ydre består nemlig af en treenighed af søjler med samme arkitektoniske form som de gamle siloer. På charmerende vis sender Horisonten en hilsen tilbage til fortiden, mens den skuer langt ud i fremtidens horisont. Det anerkendte arkitektfirma Arkitema står bag udførelsen af ejendommene, der i 2020 vil rejse sig som det højeste bygningsværk i Aalborg på cirka 70 meter. Her bliver der skabt 166 levende, lyse lejligheder fordelt i tre søjler med i alt 31 forskellige boligtyper at vælge imellem. Alt fra den moderne singlebolig på 49 kvm. til den ultimative penthouseluksus på 236 kvm. sikrer, at der er en bolig til enhver smag, livsstil og pengepung, og at Horisonten samtidig bliver blandt de mest varierede og mangfoldige indslag i Aalborg.Ejendommens runde former gør det muligt at vælge frit mellem alle fire verdenshjørner, når der skal tages stilling til boligens vinkel. Én ting er sikkert. Uanset hvad, er man garanteret et fantastisk panorama over vand, land og by, som kan nydes frit fra lejlighedens dejlige lyse rum eller fra de exceptionelt store terrasser. Derudover betaler man et årligt beløb til drift og vedligeholdelse af parkeringspladsen. Der er virkelig tænkt over hver en detalje. Ude som inde. Øverst på 21. etage såvel som nederst i stueniveau. Hernede starter det hele, og det lover godt! Hver eneste dag bliver man budt velkommen i ekstraordinære omgivelser i den store hall, der ganske enestående giver følelsen af at ankomme til en eksklusiv hotelfoyer med behagelig loungestemning.Den samme følelse fortsætter uden for bygningsværkets buede vægge. Hverdagen har aldrig været tættere på og alligevel føltes så langt væk. At bo i Horisonten er som at indføre ferie i hverdagen – hver eneste dag. De gode stisystemer slynger sig langs vandsiden som en åben invitation til spadsereture hånd i hånd eller friske løbeture efter job. På vejen møder man blandt andet Lindholm Strandparks rekreative miljø med badelagune til børn og voksne. Fortsætter man, glider naturens stier sammen med det begyndende byliv via Kulturbroen, der fører direkte til Aalborgs nye kulturelle centrum. I modsatte retning strækker stierne sig mod Fjordparkens endeløse landskab, der giver helt utrolige muligheder – alt lige fra kanosejlads på Lindholm Å til udforskning af det livfulde plante- og dyreliv, der tæller sjældne arter.Åbne horisonter venter på at skabe de hjemlige rammer i Horisonten!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Julius Posselts Vej 3A 13-1, 9400 Nørresundby2.595.000 kr.31.265 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.508 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: A2015Størrelse: 83 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 2020