Beskrivelse
Skøn villa med højloftet ”kælder”
Her er mulighed for at købe sig en attraktiv villa med en attraktiv beliggenhed i Kalenderkvarteret. Her finder du nemlig mange ekstra lækre detaljer, f.eks. lofter til kip, 2 værelser i “kælderen” godkendt til beboelse, skønt gårdhavemiljø og meget mere. Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt. Her kan bl.a. nævnes at vinduerne er udskiftet, køkken og bad er udskiftet og gårdhavemiljø samt mange andre ting.Beliggenheden er rigtig god i det populære Kalenderkvarter, hvor der i øjeblikket flytter nye børnefamilier ind hver eneste måned, og hvor man kommer til at bo utrolig centralt, både i forhold til Aarhus C samt alle de store arbejdspladser, såsom Vestas og Skejby Sygehus, der blandt andet kan nås på under 10 minutter. Marienlyst Parken ligger lige i nærheden og via den, er der adgang til Brendstrup Skov og videre til Skjoldhøjkilen/Hasle Bakker mod vest og syd eller Mollerup Skov mod nord. Så er man til den kortere gåtur i park eller skov, eller til en længere cykeltur på mountainbike, er det her en mulighed at gøre i grønne områder uden megen kørsel på asfalt. Skolevejen til Hasle skole er god, da den går gennem tunnelen, som sikrer en sikker skolevej for selv de mindre børn.Huset indeholder i stueplan en præsentabel entré, som samtidig fungerer som fordelingsgang. Lækkert badeværelse samt yderligere et gæstebadeværelse. 2 gode børneværelser samt et soveværelse, alle med gode vinduespartier samt lofter til kip, som giver en skøn rummelighed. Lækkert køkken/alrum med elementer i høj kvalitet og med masser af plads. Skøn stue med pejs og udgang til hyggelig svalegang/altan, hvor solens sidste timer kan nydes. Fra køkkenet er der direkte udgang til det lækre gårdhavemiljø med delvis overdækning; et lækkert sted der indbyder til hygge. Underetagen indeholder 2 værelser, som er godkendt til beboelse. Herudover er et badeværelse, bryggers/thekøkken, hvis ønsket er at man overvejer at udleje underetagen. Kontakt Nybolig på 899434444 for en fremvisning allerede i dag….