Beskrivelse
Velkommen til Jyllandsgade 15, hvor vi nu kan byde jer velkommen til en flot moderniseret villa midt i Skive blot 100 meter fra gågaden. Her får I en rigtig dejlig bolig, som fremstår pæn og indflytningsklar og byder på en sydvendt nem anlagt have med masser af plads til aktiviteter.Træd indenfor i villaen, hvor I vil blive mødt af en flot, rummelig og præsentabel entré med nyt klinkegulv og adgang til pænt og moderniseret gæstetoilet. Foruden entréen byder stueplan på et dejligt, lyst køkken med kogeø, som står strømlinet med alt i hårde hvidevarer. Køkkenet ligger i flydende overgang til den store stue, hvorfra dørene kan slåes op til den sydvendte have. I stuen er der både plads til spisebord og sofaarrangement. Førstesalen præsenterer sig flot med loft til kip. Den er indrettet med stort repos med adgang til hems og til sydvendt altan til havesiden med plads til cafésættet, 3 værelser og et stilrent badeværelse med både badekar og brus samt skibsplankegulv. Kælderen afslutter huset, og her kan I nyde godt af et vaskerum samt fire disponible rum.Villaen på Jyllandsgade rejser sig flot med en klassisk, rød murstensfacade samt rødt tegltag. Foran huset ud mod Jyllandsgade er der flisebelagt så bilerne kan parkeres. Ydermere kan det oplyses, at ejendommen er kloaksepareret. Prikken over iet er i den grad den flisebelagte, sydvendte terrasse samt haven, der kan tilgås fra stuen – her kan I nyde de sene sommeraftener i hinandens selskab eller dyste mod hinanden i vikingespil på det grønne tæppe.Jeres nye bolig beliggende i Skives bymidte. I tilgår gågade, anlægget og meget mere på max. 5 min, så det kan ikke blive nemmere, hvis I skal shoppe eller ud at spise!Interesseret? Så hold jer endelig ikke tilbage med at bestille en fremvisning!…