Beskrivelse
Med adresse her på Jyllandsgade 15 i Haverslev bor du tæt på de mange gode tilbud, som byen har at byde på. Samtidig bor du også ganske stille og roligt. Ejendommen er velholdt og står i en overtagelsesvenlig stand, hvor der både er mulighed for at flytte direkte ind, og hvor der også er mulighed for at foretage forskellige opgraderinger alt efter smag og behov.Lige rundt om hjørnet løber en sti, som lader dig skyde genvej, når du skal rundt i byen. Der er dermed blot få minutters gang til skolen og hallen. De nærmeste indkøbsmuligheder i den lokale Spar finder du også inden for en radius af blot få hundrede meter.Kaster vi et nærmere blik på selve ejendommen, byder rødstensvillaen fra 1960 på 75 m2 bolig fordelt på halvandet plan. Her er desuden fuld kælder, hvor du får gode bonuskvadratmeter. Og endelig er der udhusareal på sammenlagt 50 m2, som er fordelt på garage, værksted og en hyggelig havestue.Grundarealet i sig selv tæller overskuelige 710 m2, og her er størstedelen helliget en hyggelig og helt afskærmet baghave. Der er dog også ganske god plads i den enkelt anlagte forhave og i indkørslen.Planløsningen består i det hævede stueplan af et vindfang med adgang til et gæstetoilet og en entré, hvor trappeforløbet binder de tre plan fint sammen. Resten af stueplan rummer et indbydende opholdsafsnit, hvor stue og køkken ligger i åben forbindelse. I køkkenet er der plads til en spisekrog, og via en havedør i entréen er der blot få skridt ud på en hævet terrasse i baghaven.På første sal får du et soveværelse og en rummelig repos, hvor der med få greb kan etableres yderligere et værelse. I dette plan får du tillige et praktisk mindre depotrum. I husets modsatte ende, det vil sige i kælderen, finder du et stort badeværelse, to fine disponible rum samt et viktualierum. Der er i øvrigt praktisk direkte udgang fra kælderen.Kontakt os for en nærmere præsentation….