Beskrivelse
Charmerende villa med udestue, stor have og fantastiske udendørsarealer
Charmerende villa, placeret smukt tilbagetrukket på en stor grund i Haverslev – en idyllisk by tæt på E45, der giver nem adgang til både Aalborg, Aarhus og Hobro foruden Hovedvej 13 mod Viborg. Beliggenheden byder desuden på kort afstand til indkøb, daginstitutioner, skole og kun tre kilometer fra de naturskønne områder omkring Rold Skov.
Villaen strækker sig over to etager og byder på 153 kvm. boligareal samt en dejlig udestue på 22 kvm. Huset emmer af charme og er flot vedligeholdt. I stueplan mødes man af en lys entré med trappe til første sal. Her finder man et rummeligt badeværelse med bruseniche, god skabsplads og plads til vaskesøjle. Det åbne køkkenalrum med hvide køkkenelementer er ideelt til en travl hverdag og byder på plads til både madlavning og samvær. Fra de småsprossede dobbeltdøre er der adgang til en skøn terrasse og den lukkede have. Vinkelstuen er både stor og lys og har plads til både familie og gæster. Stuen har trægulve og udgang til den fantastiske udestue, der tilbyder både opholds- og spiseplads. Når skydedørene åbnes, kan man træde ud i et charmerende gårdhavemiljø.
På første sal findes tre dejlige værelser, alle med godt lysindfald fra vinduerne. Et af værelserne giver desuden adgang til en altan, hvor man kan nyde udsigten til kunststofbanen og den omkringliggende natur.
Haven er anlagt med en velplejet græsplæne og smukke prydbuske i træflisbede, hvilket gør den nem at holde. Udendørs arealerne er perfekt til afslapning og samvær, med terrasser og hyggelige kroge overalt. Den lange indkørsel fører til carporten, og videre til et funktionelt værksted og et fyrrum til pillefyret. Der er desuden et disponibelt rum, der vil være ideelt som hjemmekontor eller hobbyrum. Yderligere findes et udhus med dobbeltdøre og et anneks med glasindgangsparti, begge udstyret med ovenlysvinduer. Annekset er perfekt til sene sommeraftener eller en afslappende eftermiddagslur i hængekøjen.
Denne bolig er en sand perle, hvor både indvendige og udvendige områder indbyder til hygge og samvær. Med sin velholdte stand er den klar til at byde nye ejere velkommen – en sjælfyldt og indbydende base, både ude og inde…