Beskrivelse
UNIK EJENDOM – MULIGHED FOR ERHVERV ELLER 2 GENERATIONER …. DIREKTE I SKOVKANTEN i den østlige del af Skørping by – fra alle boligens rum er der skøn og uforstyrret udsigt direkte til skovens kroner – her er der ikke brug for kunst på væggene – her er det sol, skyer og de skiftende årstider, som udgør dekorationerne i denne unikke ejendom, beliggende på 1648 m2 grund – naturligt anlagt og helt ugenert – bygning 2 giver mulighed for erhverv eller ekstra lejlighed – evt. til 2 generationer – grunden grænser op til 7 ha. privat skov, som evt. kan tilkøbes. Her er mange daglige besøg af skovens dyr!Boligen er opført i 1958 – tilbygget i 2000 – pudset og hvidmalet, har i 2017 fået nyt sort eternittag og ståltagrender, ligesom de fleste vinduer i den oprindelige del er udskiftet i 2017. Bred trætrappe fører op til skøn vestvendt træterrasse og påbygget karnap med entre/vindfang med ovenlys, hvidmalede rustikvægge og indbygget garderobe. Boligarealet udgør 186 m2 – heraf 138 m2 i høj stueplan, som indeholder: Køkken med lyse fyrfyldningsskabe, egetræsbordplade med vask, opvaskemaskine og køleskab, granitbordplade ved keramisk elkomfur med emhætte – fra køkken åbent til alrum/stue med halvmur til åben, muret og flisebelagt trappe til kælder/underetage. Alrum og stue har lyse rustiklofter mellem hvidmalede og fritlagte (pynte)bjælker, lyse askeparketgulve og brændeovn – store vinduespartier til den sydvendte have og dobbelt glasdør til skøn stue med lyse rustiklofter og vinduespartier til kip – hvilket igen hiver skoven ind i stuen – askeparketgulv gennemgående til soveværelse med loft til kip, skabe med skydelåger og adgang til stort badeværelse med hvide gulv og vægfliser – stor bruseniche, egetræsbordplade med porcelænsvask og åbne hylder. Alrum/stue dør til mellemgang med toilet og 2 gode værelser samt vindfang med udgang til 17 m2 overdækket træterrasse med trappe til have med drivhus, højbede og flere gode terrasser/kroge. Kælder/underetage udgør 138 m2 (heraf er 48 m2 beboelse) , og indeholder: Alrum/trapperum, godt vaskerum, viktualierum, værksted, depotrum og tidligere garage med dobbelt-dør til nedrivningsmoden carport. Fra trapperummet dør og to trin ned til stor stue/multirum med vinduesparti fra gulv til loft og udgang til terrasse og gårdsplads – stuen har lyst flisegulv med gulvvarme. Kontor/værelse med askeparket på gulvet.På den anden side af bøgehækken fører flisegang til 99 m2 fritstående og fuldmuret bygning opført i 2003 og p.t. anvendt og registreret som erhverv (kunsthåndværk) – vandskuret og hvidmalet og med sort eternittag – den største del udgør værksted med troldtektlofter til kip og ovenlysvinduer – opvarmes med nyere træpillebrændeovn, men bygningen er forberedt til fjernvarme. Fra værksted dør til mellemgang med lyst flisegulv, værelse med laminatgulv og udgang til lille terrasse, badeværelse med lyse gulv- og vægfliser (el-gulvvarme), muret bruseniche. Stue med laminatgulv og køkkenniche med dropinette og køle-/fryseskab – herfra udgang til endnu en terrasse. I SKOVKANTEN, MEN LIGE INDENFOR BYSKILTET – TOTALT UGENERT MEN MED NEM ADGANG TIL ALT – SKAL OPLEVES!…