Beskrivelse
Jyllensgade 25B, Ulsted, 9370 Hals
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/2 – klik på billede –
Lyst og velindrettet ½ dobbelthus med stor garage i Ulsted
Huset er indrettet med og byder velkommen via entré med plads til overtøjet. Videre adgang til god kombineret stue/alrum/køkken med udgang til terrasse. Køkkenet, der er fra 2013, fremstår med masser af skabsplads samt halvmur til spiseplads. 2 gode værelser – meget regulære og begge med skabe. Lyst badeværelse med fliser fra gulv til loft, skabsarrangement samt vaskemaskine og tørretumbler. Dejlig stor garage fra 2014 og lille hyggelig have. Endvidere kan nævnes at vinduerne er fra 2017.
En nem bolig, som passer til mange.
Ulsted er en hyggelig by, kun 30 minutters kørsel fra Aalborg. Indenfor gåafstand finder du både skole og børnehave, indkøbsmulighed i Dagli’Brugsen, idrætsklub med sportshal – og masser af engagement, hvor man som tilflytter bliver budt indenfor – hvis man vil. Ulsted er kendt for sin relativt lave gennemsnitsalder, som giver en god dynamik i byen. Der er indenfor 10 km. mulighed for flotte naturoplevelser ved enten skov eller strand. Byerne omkring Ulsted – Hals, Hou og Dronninglund – byder på golfbaner, havnemiljø, børnevenlig badestrand, kuperet natur og endnu flere butikker og handlemuligheder. Turen til Aalborg centrum tager kun 30 minutter.
Se mere på www.ulstedby.dk…