Beskrivelse
ENDERÆKKEHUS MED SKØN HAVE CENTRALT I JYLLINGE
Dette rækkehus giver jer nu mulighed for at få et dejligt hjem i Jyllinges hyggelige bymidte, hvor I er tæt på fjorden, Centrets butikker, de forskellige dagtilbud og skolen. Huset har 123 veldisponerede kvadratmeter fordelt på to plan og desuden to terrasser og en hyggelig, lukket have.I slår dørene op til huset i entréen, hvor der er plads til, at I kan hænge jeres overtøj i det indbyggede skab. Herfra er der adgang til bryggerset med endnu flere opbevaringsmuligheder, vaskerum og egen indgang, der kan benyttes, når skoene er mudret helt til, imens I også får et dejligt gæstetoilet. Køkkenet har lyse moduler med to bordplader, god skabsplads og et flot mørkt gulv, imens I videre vil finde alrummet, så I kan have spiseareal i forlængelse af køkkenet. Her har rummet hvide murstensvægge, der lyser op, når solen skinner gennem de store gulv-til-loft vinduer, som vender ud mod den vestvendte have. Alrummet er vinklet, så I også her finder stuen, der giver jer plads til at lave et hyggeligt sofahjørne. Ovenpå ligger de tre værelser, der alle har indbyggede skabe og skråvinduer op mod den blå himmel samt badeværelset, hvor I både får bruser, badekar, toilet og vask.Boligen er fra 1978 og ligger som et enderækkehus i et hyggeligt kvarter, hvor stisystemer fører jer fra parkeringspladsen og hen til hoveddøren. I får to private terrasser afskærmet fra nysgerrige blikke, så I kan slappe af i ro og mag. Terrassen foran huset vender mod øst ud til solopgangen, imens terrassen bagved vender mod vest og har adgang til haven, som har en perfekt, overskuelig størrelse. Det giver jer både mulighed for at plante bede, nyde solen eller spise en middag under åben himmel, uden at I skal bruge for mange timer på vedligeholdelse. Boligen ligger væk fra vejen i et grønt område med legeplads og arealer, der passer godt til børnefamilien eller til en gåtur med hunden.Beliggenheden har en perfekt afstand til alle hverdagens gøremål. Jyllinge Centret ligger kun 350 meter væk, og en grøn sti gør det muligt, at gå derhen uden at skulle krydse nogen vej. Ved Centret finder I også busstoppested, der nemt kan tage jer til Roskilde og Hillerød, imens skolen ligger lige overfor. Fjorden giver jer et skønt tilholdssted både sommer og vinter, hvor I kan gå en smuk tur langs vandet eller bade fra strandkanten….