Beskrivelse
Svensk træhus med plads til hele familien
Velkommen indenfor i dette klassiske 1-planshus, der med sin gode planløsning egner sig supergodt til børnefamilien. Huset ligger i gåafstand til både Nyager skole og Schweizerdalsparken – og trænger I til at få rørt kroppen yderligere, ligger Rødovre stadion med masser af sportsfaciliteter på den anden side af vejen.Shopping og indkøb klares nemt i bl.a. Rødovre Centrums store udvalg af butikker – og med både bus, tog og metro inden for få hundrede meter, er det hurtigt at komme omkring – uanset om turen går til København ca. 20 min væk, eller den modsatte vej.Jyllingevej har indenfor de seneste år fået støjbelægning og fartbegræsning på 50 km/t, hvilket har gjort vejen langt mere stille end tidligere.Huset er løbende vedligeholdt og har bl.a. fået efterisoleret loftet, installeret ny brændeovn og udskiftet el. Det starter i den møblerbare entre med dør til boligens hjerte – det skønne køkken-alrum og stue i et med rigtig god plads til hele familien. Multiform køkkenet står flot med metervis af skabe, der sørger for, at alle køkkentingene kan opbevares uden problemer. Derudover er her en praktisk kogeø med induktionplade, granitbord og en lille spiseplads til morgenmadf, lektielæsning eller kaffepause. Ved siden af køkkenet ligger bryggerset ligeledes med skabsplads samt vaskemaskine og tørretumbler. Stuen med brændeovn er rummelig, og med vinduer på flere sider samt dør til haven, er her et skønt lysindfald hele dagen. I den modsatte ende af boligen finder I hele fire soveværelser, hvoraf det største har indbygget garderobeskab. Derudover får I et rummeligt badeværelse med separat bruseniche og dobbelthåndvask samt et pænt gæstetoilet.Den stille have rundt om huset har en sydvendt, delvist overdækket terrasse med markise, carport og flere skure til opbevaring – det ene med et ekstra køle- og fryseskab….