Beskrivelse
VELPLACERET KVALITETSVILLA FRA 2006
Det er en veldisponeret, stilren og familievenlig kvalitetsvilla, vi nu udbyder til salg på Kabbelejen 8 – huset er opført i 2006 og ligger i bunden af et lukket vænge grænsende direkte op til grønne arealer, og her venter der kort fortalt en hverdag, hvor bolig og beliggenhed går op i en højere enhed.Når I ankommer til adressen, vil I straks mærke den rolige og trygge atmosfære, som der hersker her på den lille, blinde villavej. Ejendommen har uden tvivl en af de bedste placeringer; den ligger nemlig privat og uforstyrret i bunden af vejen, og som vi allerede har nævnt, grænser den 1.041 kvadratmeter store grund direkte op til grønne arealer, hvor områdets yngste beboere trygt kan gå på eventyr.Boligen fordeler sig over 147 kvadratmeter, og hjemmet fremstår flot og indflytningsklart – som et ekstra plus kan vi oplyse, at der er gulvvarme i hele huset. Planløsningen fordeler sig over en entré og et praktisk bryggers, og der er videre afsæt til køkken-alrummet og stuen, der udgør hjemmets omdrejningspunkter. Begge rum er regulære, lysfyldte og indretningsvenlige, og selve køkkenet er opført i et flot design med rene linjer og alt i integrerede hårde hvidevarer. Hjemmet afrundes med en separat forældre- og børneafdeling – forældreafdelingen rummer et soveværelse med walk-in-closet og badeværelse samt et sideliggende kontor, mens børneafdelingen består af to gode værelser samt endnu et badeværelse.Villaen er omkranset af pæn og overkommelig have, der byder på et stort græsareal, og som på hyggeligste vis er indrammet af hæk. Det store terrasseareal strækker sig langs hele husets sydvendte facade, hvilket må siges at være perfekt i forhold til solens gang hen over himlen, og det giver en helt særlig ro, at grunden ligger i første parket til de frie, grønne arealer. Som et ekstra plus får I også et redskabsrum samt en dobbelt carport, der står som en integreret del af huset. Det her nabolag er fredeligt og børnevenligt, og der er hverken langt til idrætsforeninger, skoler og daginstitutioner, og der er endvidere offentlig transport til centrum, skønne naturarealer og mange grønne områder med cykelstier til det hele. I cykelafstand har I ligeledes Allerup Gamle Have, Hollufgård og Odense Golfbane, og I får selvfølgelig mulighed for at blive en del af byens gode foreningsliv….