Beskrivelse
Delevenlig og rolig beliggenhed!
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/8 – klik på billede –
Velkommen til Kabbelejevej 13, st. mf., hvor du får en veldisponeret 2-værelses lejlighed, med mulighed for at sætte sit eget præg. Lejligheden er delevenlig.
Lejligheden er en rummelig 2V’er med en god entré. Fra entreen er der adgang til badeværelse af en fornuftig størrelse og lejlighedens køkken, der rummer godt med skabsplads.
Til lejligheden hører eget kælderrum.
Lejligheden er en del af en velfungerende ejerforening med fælles vaskekælder, tørrerum og cykelkælder. Selve ejendommen er en yderst præsentabel murstensejendom fra 1935, som løbende er vedligeholdt. Der er et hyggeligt gårdmiljø.
Beliggenheden for lejligheden er et hyggeligt område centralt i Brønshøj. Tæt på findes Brønshøj torv og kort afstand til motorvejsnettet, skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Offentlig transport findes lige udenfor døren i form af 2A, 5C og 350S. Er beliggende kun en kort gåtur til de dejlige naturomgivelser ved Utterslev Mose….