Beskrivelse
Skønt beliggende i Stevnstrup, knap femten minutter fra Randers, udbyder vi dette flotte rækkehus, hvor selv den kræsne køber kan finde sig til rette. Huset tilbyder en smart disponering og et dejligt havemiljø, hvor I kan se frem til mange solrige dage udenfor.Særligt børnefamilien kan føle sig hjemme i rækkehuset, som er bygget i 2015, og med ganske få år på bagen, så fremstår ejendommen i god stand med en flot vestvendt træterrasse, som den tidligere ejer selv har etableret. Her har I mulighed for at sætte jer ud og nyde solen det meste af dagen og aften, og når vejret skifter, så kan I søge ly under overdækket. Matriklen dækker derudover også over en flisebelagt forhave med carport og skur.De indre rammer udfolder sig over en rummelig vinkelstue og køkken-alrum i ét, tre værelser i gode størrelser, et bryggers med plads til vaskesøjle og et pænt badeværelse med separat bruseniche. Fra stuen er der udgang til fliseterrassen, og så sørger de store vinduespartier for et flot lysindfald i alle hjemmets rum. Det skal også nævnes, at der er gulvvarme i hele huset, så I slipper for kolde fødder.I vil bosætte jer i et fredeligt kvarter, der er eftertragtet af børnefamilier, og særligt på jeres vej er der et fantastisk fællesskab, hvor der bliver holdt mange hyggelige vejfester, og hvor jeres børn er garanteret en legekammerat. Udover et godt foreningsliv, så vil I heller ikke have langt til alle hverdagens fornødenheder, da både skole, indkøb og dagsinstitution ligger inden for en radius på maks. en kilometer. I kan også vælge at tilbringe stunderne i det fri, da Stevnstrup og omegn byder på masser af grøn natur og flere stisystemer til jeres gå- og løbeture. I kan også smutte en tur forbi Randers, hvor I både finder indkøbscenter, biograf og Randers Regnskov, og så befinder I jer heller ikke langt fra Gudenåen, hvor I har mulighed for at sejle i kano eller kajak samt gå hyggelige ture i skønne omgivelser….