Beskrivelse
Landejendom med gode længer samt matrikler med skov, mark og å
Denne charmerende ejendom ligger fredfyldt og naturskønt fire kilometer fra Ansager og få kilometer fra Kvie Sø, som er et yndet udflugtsmål for lokale og turister. Her får du en stor ejendom med flere matrikler, hvorpå der er mark, skov og å samt gode længer med mulighed for dyrehold eller liberalt erhverv. Ejendommen er opført i 1892 og består af tre længer, hvoraf hovedhuset er flot renoveret. Derudover er der en 110 m2 stor lade med høloft og en staldbygning på hele 279 m2 og et 144 m2 stort…
Beskrivelse
Skøn landejendom med 5 ha jord og påbegyndt stald til seks heste
Med denne dejlige ejendom fire kilometer fra Ansager kan hestedrømmen blive til virkelighed. Ejendommen ligger ugeneret med udsigt til de omkransende marker og blot en fem minutters køretur fra butikker, skole og idrætsfaciliteter.Ejendommen er en trelænget gård med et flot renoveret stuehus samt en lade med høloft og en stor garage med værksted og plads til tre biler. Derudover er der en stald, hvor nuværende ejere har opført tre murede hestebokse. Der er endvidere indkøbt mursten til tre mere, så med lidt håndværkersnilde, nogle lecablokke og låger, er det muligt at skabe et rigtig dejligt hjem til de firbenede venner. Der er også plads til at lave både vandspiltov og sadelrum i stalden. Taget på garagen og laden er blot 10 år gammelt, og ejendommen opvarmes af et energivenligt pillefyr. Stuehuset må vi også en tur forbi, for det fortjener det i høj grad. Herinde bydes du velkommen i ekstraordinært lyse rum med gulvvarme i alle klinker undtagen spisekammeret og et flot, lysnet træloft med synlige bjælker. Huset er indrettet med et stort køkken-alrum, en dejlig stue samt to værelsesafdelinger, som har hvert deres badeværelse tilknyttet. Den ene afdeling rummer derudover spisekammeret og et stort praktisk bryggers. Den anden afdeling har værelser på førstesal, mens badeværelset ligger i forbindelse med boligens entré. Den fem hektar store grund er lagt om til hestegræs, og derudover er der en stor, ugeneret og nærmest parklignende have med høj hæk, gamle smukke træer og enkelte frugttræer.Fra adressen er der blot et par kilometer til Kvie Sø, hvor sommerturisterne kommer for at bade og spise lækre pandekager i Pandekagehuset. Ansager og Krogager er der fire kilometer til, mens afstanden til Grindsted er 10 kilometer. Drømmer du om et liv med heste, så ring til Estate og bed om en fremvisning. Vi glæder os til at vise dig denne skønne ejendom….