Beskrivelse
Velindrettet, lys base med et hav af muligheder i Spjald
Hvis drømmen er en base i et hyggeligt lokalsamfund, hvor det gode naboskab og stærkt fællesskab skal danne rammerne for jeres tilværelse, skal I ikke kigge længere end her på Kærmosen 2 i Spjald. Oveni i en skøn beliggenhed i byen får I en velindrettet villa med plads til at sætte jeres eget præg. Velkommen til!Jeres første møde med jeres nye hjem er den lyse fordelingsentré, hvor I får flot plads til at lande i hjemmet. Turen går ind i det harmoniske og meget indbydende køkken-alrum i forbindelse med stuen, der fremstår lys og indbydende til at samle hele familien. Det klassiske køkken giver jer flot med skabs- og bordplads til hverdagens såvel som festernes madlavning. Familien kan samles om spisebordet til måltiderne, mens hyggelige stunder kan nydes i sofahjørnet, og når sommeren melder sin ankomst, kan I rykke ud på terrassen.I boligen får I flere gode muligheder for indretning efter jeres behov. Ved siden af stuen er et værelse, der også kan anvendes som stue eller laves til det store forældresoveværelse, mens de øvrige 3 værelser i hjemmet kan indrettes til børnenes værelser, hjemmekontor eller noget helt tredje. I boligen er desuden et badeværelse med brus samt et anvendeligt bryggers til hverdagens vasketøj og øvrig opbevaring.Her på hjørnegrunden på Kærmosen 2 omgiver I jer med skønne naboer, der altid er klar på en sludder over hækken. I har desuden 5-10 minutters gang til byens skole og fritidsaktiviteter i både hallen, svømmehallen og kulturhuset – her er hele familien dækket ind! Hverdagens indkøb klares i byens SuperBrugsen, og fra hjemmet har I 2 minutters gang til dejligt naturområde med hundeskov. I placerer jer lige midt mellem Ringkøbing og Herning, som I når på hhv. 20 og 30 minutters kørsel.Fremvisningen kan bookes nu!…