Beskrivelse
Flot renoveret bolig med gulvvarme, nyt køkken og 4 værelser
På Kærnebidervej 8 i Ulvegravene venter en gennemrenoveret og indflytningsklar bolig, hvor moderne komfort og stilfulde materialer går hånd i hånd. Her får I 140 m² flot renoveret bolig samt en dejlig udestue på 20 m² – et hjem, der er klar til at danne rammen om hverdagen fra første dag.Boligen ligger i et roligt og attraktivt kvarter tæt på skole, hvilket gør adressen særligt velegnet til familieliv.Allerede fra entréen mærker man den røde tråd i renoveringen. Herfra ledes man direkte ind i boligens naturlige samlingspunkt: det store, åbne køkken/alrum og stue i ét. Rummet er gennemført og harmonisk, og det nyinstallerede køkken står skarpt med kombinationen af smukke trælåger og sorte fronter. De mørke Troldtekt-lofter giver både varme og karakter, mens de store vinduer trækker lyset helt ind i boligen.Komforten er i top, for hele huset er udstyret med gulvvarme, som giver en jævn og behagelig temperatur året rundt og understøtter den moderne, rene stil.Fra stuen er der udgang til den skønne udestue på 20 m² – et ekstra opholdsrum, som forlænger sæsonen markant. Her kan man nyde roen, haven og de lune eftermiddage, uanset vejret.Boligen rummer hele fire gode værelser med fleksible anvendelsesmuligheder – perfekt til den pladskrævende familie. Hertil kommer to helt nye badeværelser, begge i flot stil og med bruseniche, hvoraf det ene også rummer praktiske vaskefaciliteter. Udendørs finder I flere gode terrasser rundt om huset, så der altid er et sted at nyde solen. Dertil kommer garage og disponible rum, som giver rig mulighed for opbevaring, hobby eller værksted.Kort sagt: en superindbydende og komplet moderniseret bolig i Ulvegravene, hvor beliggenheden, komforten og den flotte renovering går op i en højere enhed.


