Beskrivelse
Super lækker villa fra 2025 i attraktive Næstved Nord – mulighed for hurtig overtagelse
Du bliver den første, der får lov til at lade hverdagen udspille sig i denne pragtfulde, nyopførte etplansvilla, der så dagens lys i 2025. Her skal du glæde dig til at bo i det attraktive Næstved Nord i en lækker bolig på 200 m2, som byder på en god planløsning med optimal udnyttelse af pladsen og ekstra 20 cm loftshøjde i hele boligen, moderne bekvemmeligheder og flotte detaljer, hvor end øjet lander. Se bare de gennemgående gulve i sildebensmønster, det fine sansevindue samt det sublime leverum, der lader dig samle familie og venner uden besvær. Udenfor kan du lade dine havedrømme gå i opfyldelse og skabe et uderum efter din smag.Lad blot kæben falde, når du går på opdagelse i dette fremragende hjem, hvor der er blevet kælet for detaljerne i samtlige rum. Når du hænger jakken i entréen, står du i værelsesafdelingen, der byder på tre værelser, et badeværelse med moderne indretning samt et praktisk bryggers til tackling af vasketøjet. Herefter skal du glæde dig til at træde ind i hjemmets samlingspunkt, hvor køkken-alrum og stue smelter sammen til ét og skaber god plads til afslapning og uforglemmelig kvalitetstid med dem, du holder af. HTH-køkkenet, viktualierummet, sansevinduet og det eminente lysindfald er blot noget af det, der gør rummet til noget helt særligt. Om aftenen kan du gå til ro i det dejlige soveværelse med eget bad.Den sydvendte have er et blankt kanvas, der står klar til at blive malet med farverige bede og en hyggelig terrasse, som du kan nyde på varme dage. På grundens 1.014 m2 finder du også en dobbelt carport, et stort udhus og en overdækket terrasse.Du får adresse på et lukket vænge i udkanten af Næstved, hvorfra du kan nyde de åbne vidder eller cykle til indkøb, daginstitution, Næstved Storcenter, Næstved Nord Station samt Susåskolen, afdeling Holsted.Velkommen til Kærsagrene 22 !


