Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla med naturskøn udsigt i Ans
Drømmer I om at bo i naturskønne omgivelser og samtidig have nem adgang til alle byens fornødenheder? Så er Kærsangervej 35 i Ans lige sagen. Etplansvillaen ligger for enden af en lukket vej, og fra haven er der den skønneste udsigt over naturens vidder. Glæd jer til en velindrettet bolig med fire værelser og gode opholdsrum. I bosætter jer i et fredeligt kvarter uden gennemkørende trafik, og herfra er I hverken langt fra naturen eller dagligdagens gøremål. De mindste familiemedlemmer kan nemt afleveres i daginstitution til fods, ligesom de større skolebørn trygt kan gå til Ans Skole og idrætshallen i løbet af ti minutter. I får også let adgang til indkøbsmuligheder, skov og Tange Sø, og endelig kan køreturen til Silkeborg og Viborg klares på omtrent 25 minutter. Villaen er opført i 1977 og fremstår i pæn stand. Indenfor venter jer fire gode værelser, hvoraf de tre ligger i et samlet afsnit nær badeværelset og gæstetoilettet, mens det fjerde befinder sig ved baggangen og et depotrum. Hvad end I drømmer om børneværelser, et kontor eller noget helt tredje, er det muligt at realisere her. Køkkenet er rummeligt og præsenterer sig med lyse skabselementer og en god spiseplads. Dertil kommer dagligstuen, som smyger sig i en vinkel og har videre forbindelse til udestuen, der forlænger den lune sæson. Prikken over iet er haven, hvorfra I kan nyde en uforstyrret udsigt over de grønne vidder. Oasen er velanlagt med forskellige træer, buske og bede, og fortil er der en carport. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….