Beskrivelse
Skønt sommerhus tæt på Bjerge Sydstrand
Hyggeligt sommerhus med tre værelserLige ud til Halleby Å og i gåafstand til Bjerge Sydstrand står dette yderst hyggelige sommerhus klar til at modtage en ny familie. Huset fordeler sig over tre værelser, et badeværelse, et køkken, to stuer og en udestue. Hertil kommer et anneks med to gode, disponible rum og mange anvendelsesmuligheder. Ved siden af annekset er et lille værksted med plads til opbevaring. Sommeren tilbringes på den store, sydvendte terrasse med delvis overdækning. Velkommen til.Placeret i smuk natur tæt på strandenFra sommerhuset kan I gå til stranden på cirka ti minutter, og her kan I få timer til at gå med havdyp, strandslotte eller afslapning med en god bog. Der er tilmed mulighed for at fiske. Placeringen er også lige ud den smukke natur ved Halleby Å, hvor I kan gå ture og nyde freden. Når der skal provianteres, bringer bilen jer til indkøb i Gørlev på ti minutter. Terrassen vender stik syd, hvilket giver jer de bedste forudsætninger for udendørsophold dagen igennem. Her kan I placere havemøblerne, loungesættet og grillen, mens to overdækkede områder lader jer nyde sommeraftenerne længe efter duggen er faldet. Haven er nem og består primært af græs, så børnene har masser af plads til vandkamp og boldspil. I haven findes også en del frugttræer som kan nydes sommeren over. Stue med brændeovn samt udestueEjendommen fra 1957 præsenterer sig med en sort facade, grå vinduesrammer og et sort tag. Indenfor skal I først se køkkenet med hvide, udskårne fronter i bedste sommerhusstil. I åben forbindelse ligger den ene stue med brændeovn, hvor I kan placere spisebordet og samle familien til brætspil, når vejret ikke er til udendørsophold. Videre kommer endnu en stue, der ligeledes har brændeovn, og herfra har I direkte udgang til terrassen. Udestuen forlænger sommeren i begge ender og bidrager med et herligt opholdsmiljø, hvor de store vinduespartier giver udsyn til haven. Afslutningsvist skal I se tre regulære værelser samt et badeværelse med brus.Ring og hør mere….