Beskrivelse
Kærvangen 6, Nørhalne
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/9 – klik på billede –
Ekstremt velholdt og indflytningsklar villa!
Velkommen til Kærvangen 6!
Huset er meget velholdt, og har en moderne æstetik, som betyder, at de fleste hurtigt kan indrette sig, så stedet føles som et hjem. Til huset hører en fantastisk have og en stor terrasse, hvor der er helt vidunderligt med plads til grillhygge, afslapning og leg. Her skal du ikke foretage dig meget mere end at slå plænen, så der er rigeligt med tid til at nyde familien.
Kvadratmeterne fordeler sig på en entré med æstetisk velintegreret bryggersfunktion og god skabs- og opbevaringsplads, et lækkert køkkenalrum (og veludstyret køkken) i åben forbindelse med stuen, hvor der er dejligt lysindfald og flot trægulv. Derudover er der et flot badeværelse og fem værelser, hvor det ene er med adgang til husets andet badeværelse. I dette moderne badeværelse finder du både bruseniche og badekar. I hele huset er der troldtekt-loft, som sikrer en god akustik!
Udenfor finder du en stor garage med flere anvendelsesmuligheder og god bred indkørsel med fin plads til parkering.
Villaen har en fantastisk placering i Nørhalne, hvor der er passende afstand fra storbyens larm, men der er alligevel ikke langt, hvis du har brug for at pendle. Nørhalne byder på et skønt lille bysamfund, samt alt det som en børnefamilie har brug for i hverdagen. Her er gode fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder, kort afstand til god skole og dejlige pasningsordninger – og så er der en skøn, fredelig og tryg stemning i byens hyggelige gader.
En flot og velholdt villa i Nørhalne, som er lige til at flytte ind i. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning på 98 24 27 50…