Kærvej 10B, 7870 Roslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

FLOT 60’ER-VILLA MIDT I ROSLEV

Roslev er en by, der kan lidt af hvert, og på Kærvej kommer I til at bo midt i et roligt og nabovarmt kvarter, hvor hverdagen hurtigt får ben at gå på. Huset er klassisk og fuldt af muligheder – både for parret på udkig efter den rette størrelse til to, og for enlige, som vil have en rolig tilværelse.Opført i 1961 og med masser af sjæl og charme – ejendommen er alt det, I kan forvente jer af et hus af denne kaliber, for I får masser af dejligt lysindfald, solide materialer og træ i alle afskygninger. Huset indeholder gode kvadratmeter med en planløsning, der indeholder entré, baggang, to værelser, badeværelse, køkken og opholdsstue foruden en rigtig dejlig tilbygget ekstra stue. Pga. de 2 stuer kunne der godt tages noget fra opholdsstuen til indretning af et ekstra værelse, hvis I måtte have brug for dette!Selvom der er rigeligt elementer, der afspejler 60ernes storhedstid, er der passet rigtig godt på huset, som derfor har masser af potentiale. Særligt det store stuemiljø er et hjerte, hvor jeres dagligdag er i centrum, og særligt de store vinduespartier mod haven er en berigelse, som giver lys til alle hjørner i indretningen. Ligeledes er ekstra stuen et herligt opholdsrum og nærmest en vinterhave med flotte gulve og masser af plads til det grønne, hvor I, når sommeren står for døren, kan åbne direkte op til terrassen.Desuden har I et klassisk køkken med alt i hårde hvidevarer og plads til en lille spisekrog, et flisebadeværelse med separat brus, en baggang med vaskefaciliteter og, ikke mindst, de to værelser med indbyggede skabsløsninger.Den fine etplansvilla er opført i gule mursten, den har Decratag og plastvinduer. Den er trukket lidt væk fra vejen med hæk og varieret beplantning, der giver årstidernes skiften et spændende farvespil. Netop beplantningen er også med til at gøre haven til en dejlig oase, hvor I får en solrig terrasse stik mod syd gemt bag et læhegn, hvor I kan sidde og nyde solen i ro uden bekymringer. Til ejendommen hører også en garage med automatisk port, hvor der ikke bare er plads til familiebilen, men også til opbevaring af redskaber eller nørkling med projekter.Huset ligger midt i Roslev, den veletablerede landsby lige nord for Skive, hvor I kommer til at bo indenfor rækkevidde af det hele. Der er bare 50 meter til skole og børnehave, og I har endvidere kort afstand til SuperBrugsen, Salling Hallerne og et væld af bekvemmeligheder såsom lægehus, apotek, pizzeria, frisør mv. Fra Roslev forbindes I hurtigt til Skive og Nykøbing Mors via busserne, der stopper i byen, men har I bil, kan I også nå bylivet indenfor 15-20 minutter….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kærvej 10B, 7870 Roslev450.000 kr.3.719 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.005 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 115 ㎡Grund: 573 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1961