Beskrivelse
Fantastik og charmerende villa i Aabybro
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/7 – klik på billede –
Velkommen til Kærvej 12 i Aabybro.
Skøn murermestervilla med masser af kvadratmeter centralt i Aabybro. Den løbende vedligeholdelse er foretaget med respekt for boligens atmosfære og stil, og de materialer, der er benyttet, er udvalgt med kvaliteten i højsædet. Boligen fordeler sig på 3 plan. Bemærk især den fantastiske loftshøjde, når du træder ind.
Villaen byder i stueetagen på en charmerende hall med trappe til førstesalen med gelænder i pæretræ. Fra hallen er der adgang til et kontor, et gæstetoilet med elementer fra Dansani og armatur fra Vola, et stort bryggers med elementer fra Invita med tilhørende spisekammer fra Kvik og en spisestue. Gulvene i bryggers og hall er fornyet med Pitch Pine planker, så det matcher etagens oprindelige gulve fra 1931.
Huset har et lækkert køkken fra Uno Form i mahogni og med opbevaring i sokkel, så her er rigeligt med plads. I køkkenet får du masser af arbejds- og skabsplads samt god plads til en spiseafdeling. Foruden spiseafdelingen i køkkenet får du også en stor spisestue, hvor hele familien kan samles.
Stueetagen byder desuden på en tilbygning i form af en stor, solrig stue med udgang til terrasse. Her er der højt til loftet på hele etagen!
Førstesalen byder på 2 gode værelser, som ligger i forbindelse med det ene badeværelse. Derudover et stort soveværelse med tilhørende lækkert Duravit badeværelse, der byder på 2 håndvaske, spabad, bruseniche og Vola armaturer. Alle værelserne er med indbyggede skabe. Herudover finder du også et depotrum, som evt. kan indrettes til walk-in closet.
I kælderen finder du 2 kælderrum. Det ene kælderrum bliver i dag benyttet som værksted/opbevaring, mens det andet er renoveret og moderniseret i 2019. Sælger bruger det renoverede kælderrum som ekstra værelse.
Til huset får du også en stor garage med dobbelte el-porte, så begge biler kan komme ind at stå. Garagen kan også bruges som et stort værksted, hvis der er behov for det, eller til opbevaring. Garageportene er af mærket Hörmann og er fra 2012. Stern på garagen og tilbygningen er udført som vedligeholdelsesfri zinkbeklædning.
Udendørs er der en dejlig have med masser af plads til at boltre sig på. I haven finder du frugttræer med æbler, blommer og pærer. Her får du to flisebelagte terrasser med Holmegård klinker, et nemt græsareal samt flotte bede med planter og sten. Der er altså rig mulighed for at samle hele familien og nyde fristedet midt i byen.
Til dette skønne hus er der en interessant historie, hvor det fortælles, at der under 2. Verdenskrig var en modstandsgruppe, som holdt deres møder i kælderen her på Kærvej 12. Tyskerne skulle efter sigende ellers holde til på Aabybro Realskole lige overfor.
Villaen har en fantastisk placering midt i skønne Aabybro. Herfra er der kort gåafstand til masser af indkøbs- og shoppingmuligheder samt utallige aktivitetstilbud både for børn og voksne. Både i form af sports- og træningsfaciliteter i forbindelse med byens DGI-hus og stadion, men også i form af sociale arrangementer.
Ligeledes er der let adgang til hovedvejen mod Aalborg, samt gode busforbindelser både mod nord og syd….