Beskrivelse
Firelænget idyl midt i landsby
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/2 – klik på billede –
I landsbyen Endeslev, ca. 10 km fra Køge, ligger “Nordtofte” i centrum af byen, nabo til Præstegården og ikke langt fra det flotte gadekær.
Smuk, kort allé fører ind til den 4-længede gård med portåbning til gårdspladsen. På begge sider af alléen er der 2 mindre udhuse, med nye tage pålagt, oprindelig en fårestald og et hønseshus.
Boligen er et traditionelt længehus, som har været i gode hænder de seneste mange år. Der fremstår derfor en indflytningsklar bolig med en helt speciel og meget hyggelig atmosfære. Flotte stuer med fine trægulve, delvis med gulvvarme, udgang til haven. Spændende landkøkken, badeværelse, entré med trappe til 1. salen som er indrettet med repos og 2 gode værelser. Det ene med glas i hele gavlen og udgang til lille tagterrasse.
I sidebygninger er der fyrrum (træpillefyr fra 2021) vaskerum med den oprindelig gruekedel – viktualierum, kæmpe festsal med flotte synlige bjælker staldplads, værksted, garager, lager, plads til store køretøjer og gode adgangsforhold. Lidt fra ejendommen ligger separat maskinhus/hal på hele 618 kvm. som pt. er udlejet.
Omkring ejendommen er der en fin fold og mod vest er der en rigtig flot have med udsigt over det smukke landskab med Valløskovene i horisonten. Haven har både en lille have sø og en stor terrasse, med godt læ. Dertil et lille havehus, som forhindrer duggen på de skønne sommeraftener.
Bestemt en ejendom for den pladskrævende familie med mange aktiviteter. Sjældent at finde så velholdt en ejendom af denne årgang :-)…