Beskrivelse
En skøn villa med plads i attraktivt kvarter i idylliske Faaborg
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/1 – klik på billede –
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men i dette skønne typehus fra 1975, får I både plads til hele børneflokken og fint kig ud over Det Sydfynske Øhav. Husets varmekilde er naturgas, hvor gasfyret er at finde i bryggerset. For fem år siden fik hele boligen skiftet vinduer, og der er løbende blevet foretaget renoveringer såsom at åbne op fra køkkenet ind til spisestuen. Huset har to plan, hvoraf der på stueetagen er to dejlige værelser og et soveværelse med indbyggede skabe. Her finder I også et lyst badeværelse og et hyggeligt køkken, som smelter naturligt sammen med den lyse spisestue med adgang til haven. Fra køkkenet er der adgang til bryggerset. Op ad trætrappen ligger der yderligere to værelser, et ekstra badeværelse og stuen, der åbner ud til en sydvendt terrasse, hvor I kan nyde solen og den skønne udsigt over Faaborg og vandet.
Udenfor ligger en lille oase gemt bag buske og træer. Her er en køkkenhave, så I kan dyrke jeres egne grøntsager til aftensmaden, en grønt plet til vinterens snemænd og sneengle, og når vejret igen tillader det, kan I slappe af på den overdækkede terrasse, mens børnene boltrer sig på plænen.
Kærvej 6 ligger i et skønt villakvarter i idylliske Faaborg. Her har I kun 300 meter ned til Faaborg Fjord, som er perfekt til en svømme- eller sejltur, og tre kilometer til Svanninge Bakker, som byder på fantastiske vandreture for hele familien. Og for familiens mindste er der kun ti minutters gang til den nærmeste skole og børnehave. Faaborg er kendt for sine brostensbelagte gader og gulkalkede huse samt hyggelig gågade og levende havnemiljø….