Beskrivelse
Sommerhus beliggende på en flot naturgrund i Henneby
Dette fritidshus er beliggende på en 2216 kvm. storslået naturgrund i Henneby. Her er ikke langt til Blåbjerg Plantages mange stier, og flotte natur, eller over på campingpladsen hvor sommerens småindkøb kan foretages. Man kan hurtigt gå over på områdets 18-hullers golfbane. Det tager ca. 10 min. at cykle ud til Henne Strand mange indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter, og den eftertragtede badestrand. Men mange ville nok bare vælge at blive siddende på terrassen og nyde den udsigt, som er lige uden for døren.
Der er tale om et fritidshus fra 1969 som har været ejet af samme familie gennem alle årene.
Huset byder på et køkken med bord- og skabsplads. Fra køkkenet er der åben forbindelse til en spiseplads og sofaafdelingen. Fra stuen er der et fint udsyn til den naturskønne grund. Her er i alt 3 værelser med i alt 6 sovepladser. Flisebelagt badeværelse med bruser og håndvask.
Kærvej 8 er et rigtig hyggeligt hus, men fremstår oprindelig og trænger til lidt modernisering.
Kontakt os for fremvisning….