Beskrivelse
Villa med forældresuite i børnevenligt kvarter
VIL SÆLGES NU – NY PRIS. I Ny Højen kan I flytte til et børnevenligt kvarter nær skole, pasningstilbud og indkøb. I bor i et landligt og naturskønt område bare ti minutters kørsel fra Vejle, mens jeres nye hjem også er klar med en masse højdepunkter. Her sørger grundplanen for at tildele jer en separat forældreafdeling, ligesom børnene kan få eget afsnit. Udendørs venter en skøn have og en fin garage med værksted. Jeres nye lokalområde er kendt for et godt sammenhold med udspring i forsamlingshuset og foreningslivet. Der er skole helt tæt på huset, og så er I også nær indkøb samt naturen, der folder sig ud med gode ruter til løbeturen. For familiens pendler er der blot fem kilometer til motorvejen.Boligen er indrettet med et fint køkken-alrum, hvor børnene kan læse lektier i spisekrogen, mens aftensmaden tilberedes. Tilstødende venter stuen, som er indretningsvenlig med plads til at samle hele familien, når I fejrer fødselsdage og højtider. Fra stuen er der adgang til både terrassen og udestuen, som er skøn til eftermiddagskaffen eller de dage, hvor sommerregnen trommer på taget og brætspillene findes frem. I den ene ende af huset er der indrettet en forældreafdeling med badeværelse en suite, mens I modsat får to værelser og endnu et badeværelse til børnene. Begge baderum har i øvrigt gulvvarme. I dette afsnit af huset finder I også et bryggers til de praktiske gøremål.Udendørs imponerer det anseelige terrassemiljø med mange soltimer, smukke blomster og kig udover den nemme plæne. Bemærk også, at der er lavet holdeplads til en trailer. Kan I se jer selv skabe minder her – Kontakt os i dag på tlf. 76740005 for en fremvisning!…