Beskrivelse
Ekstravagant funkisvilla med alt hvad hjertet kan begære
Lad os på Kaj Sommers Vej 17 begynde dér, hvor de fleste vågne timer tilbringes, nemlig i køkken-alrum og stue. Her er de to rum placeret forskudt, men alligevel tæt forbundne, i et opholdsmiljø, der byder på lysindtag fra flere verdenshjørner, lysindtag fra oven, ekstra loftshøjde og stilrent design – uden at glemme en god portion hygge. En fantastisk hverdagsramme om familien samvær, som bakkes op af et sommerliv fritaget for grønne pligter og en børnevenlig adresse i Skævinge.
Kaj Sommers Vej er en lukket vej, og her ligger villaen for enden af en stikvej. Nærmeste børnehave er på selvsamme stikvej. Turen til skole og idrætsanlæg med mange sportsgrene at vælge mellem er kort. Det samme gælder byens butikker og Skævinge Station, hvorfra toget kører til Favrholm Station ved supersygehuset og til Hillerød på 10-15 minutter.
Villaen er et fjernvarmeforsynet etplansbyggeri opført af Milton Huse i 2019. Taghældningen er ensidig og skaber den ekstra loftshøjde, der topper i køkken-alrum og stue. Materialevalget kvalitetsbevidst og kombineret med fine detaljer som eksempelvis alkoven, der er et foretrukket hyggested i køkken-alrummet.
Foruden køkken-alrum og stue giver villaens 170 kvadratmeter bryggers, viktualierum, walk-in-closet, to badeværelser og fire værelser.
Udenfor er der dømt afslapning og privatliv i den solbeskinnede have og på terrassen ud for køkken-alrum. Mod vejen, bag den elektriske port, er der dobbelt carport med strøm til en ladestander.
Kontakt EDC for en fremvisning….